Det blokeringsfri bremsesystem, kendt overalt som ABS, forhindrer bilens hjul i at blokere og skride ved hård opbremsning. Når et hjul holder op med at rotere, mens bilen stadig bevæger sig, mister dækket grebet og glider, hvilket forlænger bremsestrækningen og — afgørende — fratager føreren evnen til at styre. ABS findes for at holde hjulene roterende på grænsen af grebet under nødopbremsning, så føreren bevarer kontrollen over retningen, og dækkene fortsat udfører deres arbejde med at sænke farten. Det er et af de vigtigste fremskridt inden for aktiv sikkerhed i bilismens historie og er nu lovpligtigt på nye biler på de fleste markeder.
Systemet arbejder ved at registrere og regulere. En tandkrans og en hastighedssensor ved hvert hjul melder omdrejningshastigheden mange gange i sekundet til ABS-styreenheden. Hvis enheden registrerer, at et hjul bremser langt hurtigere op end bilen som helhed — et tegn på, at det er ved at blokere — kommanderer den en hydraulisk regulator i aktion. Regulatoren rummer magnetventiler og en pumpe, der øjeblikkeligt kan sænke, fastholde og derefter genoprette bremsevæsketrykket til det berørte hjuls kaliber og løsne det netop nok til at lade hjulet komme op i omdrejninger igen, før bremsen sættes til på ny. Denne løsn-og-tilsæt-cyklus gentages mange gange i sekundet, hvilket føreren mærker som en pulseren i bremsepedalen.
Den afgørende fordel er bevaret styring. Fordi hjulene bliver ved med at dreje i stedet for at glide, beholder dækkene deres sidegreb, så føreren kan styre uden om en forhindring, mens der bremses for fuld kraft — noget, der er umuligt med helt blokerede hjul. På de fleste underlag forkorter ABS desuden bremsestrækningen, da et rullende dæk på grænsen af grebet sænker bilens fart mere effektivt end et glidende. Lige så vigtigt er det, at systemet gør den korrekte nødreaktion intuitiv: føreren træder blot pedalen hårdt i bund og holder den der, mens systemet håndterer opbremsningen langt hurtigere og mere præcist, end noget menneske kunne.
ABS er ikke uden nuancer. På løse underlag som grus, sne eller dyb sand kan et blokeret hjul opbygge en kile af materiale foran sig, der faktisk forkorter bremselængden, så på disse underlag kan ABS forlænge strækningen en smule, selv om det bevarer styringen — en afvejning, der generelt vurderes at være det værd. Den pulserende pedal kan skræmme en uvant fører til at slippe, hvilket er præcis den forkerte reaktion. Systemet afhænger desuden af velfungerende hjulhastighedssensorer og ren bremsevæske, og en ABS-advarselslampe i instrumentbrættet signalerer en fejl, der kobler funktionen fra, mens den almindelige bremsning bevares.
ABS's varige betydning er, at det leverede det hardware- og sensorfundament, som en hel generation af videre sikkerhedssystemer er bygget på. Dets hjulhastighedssensorer og hydrauliske regulator deles af elektronisk bremsekraftfordeling, der fordeler bremsningen mellem akslerne; af nødbremseforstærkning, der øger trykket ved en panikopbremsning; af antispin, der dæmper hjulspin under acceleration; og frem for alt af det elektroniske stabilitetssystem, der selektivt bremser enkelte hjul for at modvirke udskridning. ABS er derfor både et uundværligt sikkerhedssystem i sin egen ret og hjørnestenen i moderne kontrol med køredynamikken.
- Forhindrer hjulene i at blokere ved hård opbremsning
- Lader føreren styre, mens der bremses hårdt
- Regulerer bremsetrykket hurtigere end noget menneske
- Fundamentet for EBD, nødbremseforstærkning og stabilitetssystem