Sidetrin (running boards)

Sidetrin, bedre kendt som running boards eller stigtrin, er smalle vandrette platforme monteret langs den nederste kant af et køretøjs karrosseri under dørene. De løber omtrent i dørenes længde, i niveau med eller lige under vangerne, og giver et mellemtrin mellem jorden og kabinens gulv. De er karakteristiske for høje køretøjer — store SUV'er, pickupper, varevogne og terrængående biler — hvis høje gulvhøjde placerer sæderne et godt stykke over en bekvem trinhøjde for mange mennesker.

Deres formål er ligetil, men reelt nyttigt. Et højtbygget køretøj kan kræve, at man løfter foden til knæhøjde eller mere blot for at komme ind, hvilket i bedste fald er besværligt og en reel forhindring for nogle. Trinnet deler det ene store løft op i to mindre: man sætter en fod på trinnet, flytter sin vægt og træder op igen til sædet. Det gør ind- og udstigning betydeligt lettere og mere stabil og er især en hjælp for børn, lavere voksne, ældre passagerer og enhver med nedsat bevægelighed. Trinnet giver også et sted at stå, når man skal nå genstande på en tagbøjle eller læsse et højt lad.

De tidligste running boards var en nærmest universel egenskab ved biler i bilismens første årtier, hvor høj frihøjde og højt karrosseri var normen, og hvor trinnene desuden hjalp med at holde mudder og vejsprøjt fra passagerernes tøj. Efterhånden som bilerne blev lavere og mere aerodynamiske gennem midten af det tyvende århundrede, forsvandt egenskaben stort set fra almindelige sedaner og overlevede især på erhvervs- og nyttekøretøjer. SUV'ens og den moderne dobbeltkabinepickups fremmarch bragte den tilbage i udbredt brug, nu lige så meget som stylings- og tilbehørselement som funktionelt udstyr.

De fleste sidetrin er faste, fremstillet af stål, aluminium eller støbt komposit og boltet fast til chassis eller karrosseristruktur. En mere raffineret variant er det eldrevne eller indfældbare trin, som automatisk kører udad og nedad, når en dør åbnes, og folder pænt tilbage under vangen, når dørene lukkes igen. Disse gemmer trinnet væk fra luftstrømmen og uden for fare under kørsel, bevarer frihøjden og reducerer luftmodstanden samt faste trins tendens til at samle mudder, samtidig med at de tilbyder et fodfæste netop, når der er brug for det.

Der er praktiske afvejninger at tage stilling til. Faste trin reducerer frihøjden og kan svække den terrængående evne, de kan blive glatte i vådt eller isende vejr, og de tilføjer vægt og en flade, der samler snavs. Eldrevne udgaver tilføjer omkostninger, elektriske komponenter og motorer, der kan svigte eller sætte sig fast med snavs og salt. Ægte running boards bør desuden skelnes fra rent kosmetisk pynt og fra rock sliders, de kraftigere skinner, der monteres på seriøse terrængående biler for at beskytte vangerne mod skader frem for at lette indstigningen.