Rampevinkel (breakover-vinkel)

Rampevinklen, undertiden kaldet breakover-vinklen, er et mål for et køretøjs offroad-geometri, der beskriver den stejleste kam eller forhøjning, det kan køre hen over, uden at karrosseriets underside sætter på grund mellem for- og baghjul. Den defineres som den maksimale vinkel på en top, der kan passere under midten af køretøjet, dannet af to tænkte linjer trukket fra det laveste centrale punkt på undervognen ned til kontaktfladerne for for- og bagdæk. Tallet får betydning, hver gang et køretøj krydser en skarp pukkel, en kam, en grøftekrydsning eller toppen af en stejl bakke, for overskrides det, sætter bugen sig fast oven på forhindringen.

Vinklen bestemmes hovedsageligt af to mål: frihøjden under midten af køretøjet og akselafstanden, altså afstanden mellem for- og bagaksel. En højere central frihøjde løfter undervognen væk fra kammen og gør vinklen skarpere, mens en længere akselafstand har den modsatte effekt, for jo større afstand der er mellem hjulene, desto mere blødt skal undervognen skråne ned for at nå dem, så kun en fladere kam kan passere under uden kontakt. Det laveste punkt midt under køretøjet, ofte chassiset, udstødningen, kardanakslen eller en tværvange, afgør, hvor karrosseriet rører først.

Den praktiske konsekvens er ligetil: et køretøj med kort akselafstand og høj frihøjde kan klare en langt skarpere kam end et med lang akselafstand i samme højde. Derfor er kompakte terrængående biler med korte karrosserier suveræne til at krydse pukler og bølget terræn, mens køretøjer med lang akselafstand, pickupper med forlænget kabine og strakte SUV'er har tendens til at sætte sig fast på kamme, som et kortere køretøj ville klare uden besvær. Typiske rampevinkler ligger fra omkring tyve grader for almindelige vejbiler til godt over femogtyve eller tredive grader for dedikerede offroad-modeller.

Rampevinklen er det tredje medlem af trioen af offroad-geometrivinkler og supplerer pålæsningsvinklen foran og frigangsvinklen bagtil. Hvor de to styrer, hvordan et køretøj kører ind i og ud af en forhindring, styrer rampevinklen, hvordan det krydser toppen af den, og tilsammen definerer de tre køretøjets evne til at forcere ujævnt terræn fra start til slut. Det er den vinkel, der mest direkte påvirkes af akselafstanden, hvorfor den ofte snyder ellers dygtige, men lange køretøjer.

I praksis er det opgivne tal et statisk ideal og reduceres af alt, der sænker den centrale undervogn, som en tung last, anhængerkørsel, sammenpresset affjedring eller bløde dæk, mens affjedringens artikulation og fart ændrer billedet fra øjeblik til øjeblik under kørslen. Skvætplader og omhyggeligt valg af spor hjælper med at mindske risikoen for grundstødning. Rampevinklen forstås bedst sammen med pålæsnings- og frigangsvinklen, den frihøjde, der hæver den, og den akselafstand, der modarbejder den, når den er lang.