Frigangsvinkel (afkørselsvinkel)

Frigangsvinklen er et mål for, hvor stejl en skråning et køretøj kan køre ned ad, eller bakke ned ad, uden at den bageste kofanger eller undervogn rører jorden. Den defineres som vinklen mellem vejbanen og en linje trukket fra det bageste punkt på dækkets kontaktflade op til den lavest hængende del af køretøjet bag bagakslen. En større vinkel betyder, at bagenden kan klare en skarpere kam eller en stejlere udkørsel fra en fordybning, hvorfor den er en af de tre standardtal for offroad-geometri.

Vinklen bestemmes næsten udelukkende af to fysiske mål: længden af bagudhænget, altså hvor langt karrosseriet rager ud bag baghjulene, og frihøjden på det sted. Et kort bagudhæng holder kofangeren tæt på hjulene, så jorden kan falde stejlt væk, før noget rører ved den, mens en god frihøjde løfter forhindringen højere op. Alt, der hænger lavt bagtil, en anhængertræk, et reservehjul slynget under gulvet, et udstødningsrør eller en fremspringende kofanger, reducerer den effektive vinkel uanset karrosseriet ovenover.

Den praktiske betydning bliver tydelig i det øjeblik, et køretøj forcerer en skarp kam eller klatrer op af en kløft. Når forhjulene kører ned ad den anden side, drejer bilens bagende nedad mod skråningen bagved, og hvis frigangsvinklen er for flad, graver den bageste kofanger eller anhængerkrogen sig ned i skrænten, standser fremdriften, løfter de trækkende hjul eller forårsager dyre skader. Den samme situation opstår på toppen af en stejl rampe eller en kantstensbelagt indkørsel, hvor en lavtbygget sportsvogn kan sætte sin bageste skørtepanel på grund på terræn, en firehjulstrukket bil ville ignorere.

Derfor er specialbyggede terrængående biler formet med korte bagudhæng og højtsiddende kofangere og opgiver ofte frigangsvinkler på tredive grader eller mere, mens en lang, lav sedan eller stationcar måske kun klarer ti til femten. Konstruktørerne af køretøjer som Land Rover Defender eller Jeep Wrangler holder bevidst hækken kort og lastefladen høj for at maksimere tallet, og integrerer undertiden reservehjulet og bjærgningspunkterne for ikke at gå på kompromis med det.

Frigangsvinklen virker aldrig isoleret. Den danner par med pålæsningsvinklen foran og rampevinklen i midten, og et køretøj er kun så dygtigt som det svageste af de tre. Montering af større offroad-dæk eller et affjedringsløft forbedrer den, mens sænkning af en bil, montering af et tungt tagtelt, der presser fjedrene sammen, eller tilkobling af en anhænger kan forværre den. Læst sammen med pålæsningsvinklen, rampevinklen og frihøjden giver den et afrundet billede af, hvor et køretøj kan og ikke kan komme frem.