En gearudveksling udtrykker forholdet mellem rotationshastigheden af to indgribende tandhjul, defineret som antallet af tænder på det drevne hjul divideret med antallet på det drivende hjul, eller tilsvarende det antal indgangsomdrejninger, der kræves for at give én udgangsomdrejning. Det er det centrale begreb bag enhver gearet transmission, fordi det bestemmer afvejningen mellem rotationshastighed og trækkraft, altså drejningsmoment, overalt i drivlinjen. En udveksling større end én betyder, at udgangen drejer langsommere end indgangen, men med tilsvarende større drejningsmoment, mens en udveksling mindre end én gør det modsatte.
Princippet hviler på bevarelsen af energi og geometrien i de indgribende tænder. Når et lille tandhjul driver et stort, fører hver omdrejning af det lille hjul kun det store hjul en brøkdel af en omdrejning frem, så det større hjul roterer langsomt, men udøver større vægtstangsvirkning. Effekten, der er produktet af drejningsmoment og rotationshastighed, forbliver stort set konstant bortset fra friktionstab, og derfor kan drejningsmomentet kun mangedobles ved at acceptere et tab af hastighed. En udveksling på 3:1 tredobler for eksempel groft sagt drejningsmomentet, mens udgangshastigheden skæres ned til en tredjedel.
Det er vigtigt, fordi en forbrændingsmotor kun yder brugbart drejningsmoment inden for et begrænset omdrejningsbånd, typisk nogle få tusinde omdrejninger i minuttet. En enkelt fast udveksling kunne ikke både sætte et tungt køretøj i gang fra stilstand og lade det køre økonomisk ved fart. En gearkasse tilbyder derfor et spænd af udvekslinger: lave gear med høj talmæssig udveksling mangedobler drejningsmomentet til igangsætning og bakkekørsel, mens høje gear bytter dette drejningsmoment væk for fart og lader motoren dreje langsomt og stille ved jævn kørsel. Springet mellem gearene vælges, så motoren holder sig nær sit effektive område, efterhånden som vejhastigheden stiger.
De enkelte gearkasseudvekslinger virker ikke alene. De kombineres multiplikativt med slutudvekslingen, altså bagtøjs- eller akseludvekslingen, og giver den samlede udveksling mellem motor og hjul. Et første gear på 3,5:1 gennem en slutudveksling på 4,0:1 giver en samlet nedveksling på 14:1, mens et overgear på 0,8:1 gennem samme aksel kun giver 3,2:1. De højeste gear, med udvekslinger under én, kaldes overgear og findes netop for at sænke motoromdrejningerne til afslappet, brændstofbesparende motorvejskørsel.
Gearudvekslinger påvirker også acceleration, trækevne og brændstofforbrug på måder, som ingeniørerne må afveje. Tæt placerede udvekslinger holder motoren i det rette omdrejningsbånd til sportslig ydeevne, mens bredt placerede favoriserer økonomi og komfort. Den samme logik gælder for elbiler, selv om de som regel kun behøver én nedveksling, fordi deres motorer yder stærkt drejningsmoment helt fra nul omdrejninger. At forstå gearudvekslinger er derfor nøglen til at forstå, hvordan et køretøj leverer sin kraft til vejen.
- Indgangsomdrejninger pr. udgangsomdrejning af indgribende tandhjul
- Lave gear mangedobler drejningsmoment; høje gear bytter moment for fart
- Flere gear dækker fra igangsætning til jævn kørsel
- Kombineres med slutudvekslingen for at fastsætte hjulfart pr. omdrejning