Drivaksel

En drivaksel er den roterende aksel, der fører trækket fra differentialet ud til et enkelt hjul på en trækkende aksel. Den engelske betegnelse half-shaft afspejler placeringen: på en trækkende aksel sidder to sådanne aksler, én til hver side, så hver spænder over omtrent halvdelen af køretøjets bredde mellem det centralt monterede differentiale og hjulnavet. Drivaksler forbindes oftest med uafhængig affjedring og forhjulstrukne opbygninger, hvor hvert hjul bevæger sig separat og må forsynes med træk gennem en fleksibel forbindelse.

Det karakteristiske ved en drivaksel er dens evne til at overføre drejningsmoment, mens den optager konstante ændringer i længde og vinkel. Når affjedringen trykkes sammen og strækkes ud, og når de styrende hjul drejer, ændrer afstanden og vinklen mellem differentialet og hjulet sig hele tiden. For at klare dette er hver drivaksel forsynet med konstanthastighedsled, også kaldet CV-led, i den ene eller begge ender. CV-leddet overfører rotationen jævnt ved en skiftende vinkel uden de hastighedsudsving, som et almindeligt kardanled ville give, hvilket er afgørende for at holde kraftafgivelsen jævn og undgå vibrationer, navnlig på de styrende forhjul.

Drivakslens betydning ligger i, at uafhængig affjedring og trækkende hjul ikke kunne sameksistere uden den. Ved at lade hvert hjul trække uafhængigt gør drivaksler de kompakte, pladsbesparende opbygninger med tværmonteret motor og gearkasse mulige, som præger moderne forhjulstrukne biler, og ligeledes de avancerede uafhængige baghjulsophæng på sports- og luksusbiler. De lader hjulet stige, falde og styre frit, mens trækket bevares hele tiden.

Det er værd at skelne drivakslen fra kardanakslen, som den ofte forveksles med. Kardanakslen er den lange aksel, der løber fra front til hæk for at føre kraften fra gearkassen til et differentiale i den modsatte ende af bilen. Drivakslerne overtager derefter for at føre kraften den sidste strækning fra differentialet ud til de enkelte hjul. I en stiv stålaksel udfører de indvendige aksler inde i akselhuset derimod det tilsvarende arbejde, men er fuldt indkapslede og behøver ingen CV-led.

I drift er selve drivakslen robust, men dens CV-led er sliddele, der beskyttes af fleksible gummimanchetter fyldt med fedt. En revnet manchet lader fedtet slippe ud og snavs og vand komme ind, hvorefter leddet slides hurtigt og giver en karakteristisk klikkende lyd ved fuldt rat. At udskifte en revnet manchet i tide er langt billigere end at udskifte et slidt led eller en hel drivakselenhed, og derfor er eftersyn af manchetter en fast del af servicen på ethvert køretøj med uafhængig trækkende affjedring.