Xenon HID (High-Intensity Discharge)

Xenon high-intensity discharge, til daglig forkortet HID eller blot xenon, er en forlygteteknologi, der frembringer lys ved at slå en elektrisk lysbue gennem en gasfyldt kapsel i stedet for at gløde en metaltråd. Teknologien dukkede op i premiumbiler i begyndelsen af 1990'erne og udgjorde det første store spring i lysstyrke siden tiden med sealed-beam og halogen. Den gav mærkbart klarere og hvidere lys, som forandrede udsynet i mørke.

Inde i en HID-pære findes der slet ingen glødetråd. Kapslen indeholder xenongas sammen med en lille mængde metalhalogenidsalte. En styreenhed, kaldet en ballast, lægger kortvarigt en meget høj spænding på, ofte omkring 20.000 volt, for at ionisere gassen og etablere en lysbue mellem to elektroder. Xenonen sikrer øjeblikkeligt brugbart lys ved opstart, mens de opvarmede metalsalte fordamper og holder lysbuen i gang samt giver den farve. Når pæren kører, regulerer ballasten den ved en langt lavere, stabil spænding. En typisk 35-watts HID-pære yder omkring 3.000 lumen, cirka det dobbelte af en 55-watts halogenpære, mens den bruger mindre strøm og holder betydeligt længere.

For føreren betyder det i praksis et lys med større rækkevidde og bredde samt en farvetemperatur på omkring 4.000 til 4.500 kelvin, tæt på dagslys, hvilket belaster øjnene mindre og får vejstriber, skilte og farer til at træde tydeligere frem. Det hvidere lys opfattes ofte som mere moderne og er en af grundene til, at xenon blev en eftertragtet egenskab på direktions- og luksusmodeller.

Den høje lysstyrke medfører en lovmæssig og praktisk forpligtelse: HID-systemer skal have automatisk niveauregulering, som holder lyskeglen rettet korrekt, når bilen vipper under belastning eller opbremsning, samt forlygtevaskere, der holder glasset rent, for en snavset eller forkert indstillet HID-pære kan blænde modkørende kraftigt. Mange løsninger bruger en projektorlinse med en skarp lyskant til at styre blænding. En bi-xenon-løsning bruger én enkelt lysbuekapsel med en bevægelig skærm, så både nær- og fjernlys kommer fra samme kilde.

HID har dog også ulemper. Pærerne er et sekund eller to om at nå fuld styrke og kan ikke blinkes hurtigt, hvilket gør dem dårligt egnede til lysblink uden en separat kilde. Ballasterne og tænderne øger pris og kompleksitet, og en defekt ballast eller en aldrende pære, der skifter mod et lyserødt eller violet skær, kan være dyr at udskifte. Eftermonterede xenonsæt i lyshuse, der er konstrueret til halogen, er en berygtet kilde til farlig, ukontrolleret blænding.

I det samlede lysbillede indtager HID en overgangsposition. Den afløste halogen som premiumvalget, men er til gengæld i vid udstrækning blevet fortrængt af LED- og matrix-LED-forlygter, som tænder øjeblikkeligt, holder bilens levetid ud og lader enkelte segmenter blive dæmpet. Teknologien er fortsat nært beslægtet med bi-xenon-forlygter, adaptive forlygter, der drejer ind i sving, og kørelys, som alle udviklede sig sideløbende med den.