Spærredifferentiale

Et spærredifferentiale er et differentiale, der bevidst kan låses, så de to hjul på en aksel tvinges til at rotere med præcis samme hastighed. I ulåst tilstand opfører det sig stort set som et almindeligt åbent differentiale og lader hjulene dreje med forskellig hastighed for jævn kurvekørsel. Når det er låst, fjernes denne frihed helt, idet de to udgange kobles mekanisk sammen, så motorens drejningsmoment med sikkerhed når begge hjul uanset det vejgreb, der er til rådighed ved hvert af dem.

Grunden til, at dette er så værdifuldt, ligger i det åbne differentiales iboende svaghed. En åben enhed fordeler altid drejningsmomentet ligeligt, men momentet kan aldrig overstige, hvad hjulet med mindst vejgreb kan overføre; hvis det ene hjul mister kontakt med underlaget eller står på is, spinner det frit, mens det andet hjul næsten intet modtager. En låsning af differentialet omgår denne begrænsning. Når begge hjul tvinges til at dreje sammen, fortsætter et hjul med fuldt vejgreb med at trække køretøjet frem, selv hvis dets makker er helt aflastet, og derfor er spærredifferentialet den definitive løsning ved krævende vejgreb i terræn.

I praksis aktiveres spærredifferentialer kun, når der er behov for det. Mange er førervalgte og betjenes af en elektrisk, pneumatisk eller wirebaseret mekanisme, som føreren aktiverer, før der skal forceres vanskeligt terræn såsom dybt mudder, sand, klipper eller en stejl, løs stigning. Når låsningen er aktiv, leverer akslen maksimalt, ubetinget vejgreb. Køretøjer bygget til alvorlig terrænkørsel monterer dem ofte på begge aksler, og kombineret med lav gearing tillader de et køretøj at kravle gennem forhold, som ville besejre et åbent eller endda et selvspærrende differentiale.

Der gælder en fast regel om, at et låst differentiale skal frakobles på underlag med godt vejgreb. Fordi hjulene tvinges til samme hastighed, kan akslen ikke optage den naturlige hastighedsforskel, der kræves i kurver. På asfalt eller fast underlag får dette dækkene til at skrabe og hoppe, hvilket belaster drivlinjen, øger dækslitagen og forringer styring og stabilitet. Et spærredifferentiale er derfor strengt taget et værktøj til terræn eller lavt vejgreb, der skal slås fra i det øjeblik, normalt vejgreb vender tilbage.

Spærredifferentialet sidder i den mest kompromisløse ende af en familie af vejgrebshjælpemidler. Et selvspærrende differentiale tilbyder en blødere, automatisk forskydning af drejningsmoment, der egner sig til daglig vejkørsel, mens automatiske spærredifferentialer kobler ind og ud af sig selv ud fra hjulhastighederne uden førerens indgriben. Den manuelt valgte spærre bytter bekvemmelighed for sikkerhed og giver den absolutte garanti for ens hjulhastighed, som ekstreme forhold kræver, og forbliver et kendetegn for de mest kapable firehjulstrukne køretøjer.