Occupant Position Detection System, forkortet OPDS, er en sikkerhedsteknologi fra Honda, der skal gøre airbaggens udløsning intelligent frem for vilkårlig. Tidlige airbags udløstes med en enkelt udladning ved fuld kraft, hver gang en kollision oversteg en tærskel, en strategi der reddede mange liv, men som i sig selv kunne skade eller dræbe passagerer, der var små, spinkelt byggede eller sad for tæt på airbaggen i det øjeblik, den blæste op. OPDS findes for at lukke dette hul ved at registrere, hvem der sidder på forsædet ved siden af føreren, og hvor vedkommende er placeret, så fastholdelsessystemet kan tilpasse eller helt undlade udløsningen i overensstemmelse hermed.
Kernen i systemet er en sensor, der er vævet ind i sædets ryg. Hondas udførelse bruger en elektrisk ledende tråd anbragt på tværs af ryglænet i et mønster, hvis elektriske modstand ændrer sig efter trykket, kontaktfladen og kropsstillingen hos den, der læner sig mod det. Signalerne fra dette følsomme net giver styreelektronikken mulighed for at vurdere passagerens størrelse og siddeposition og for eksempel skelne en korrekt siddende voksen fra et spinkelt barn eller fra en voksen, der læner sig frem i faresonen tæt på instrumentbrættet.
Denne information føres videre til airbaggens styrelogik, som derefter træffer en beslutning om udløsning. Hvis systemet vurderer, at forsædepassageren er en voksen af normal størrelse, der sidder korrekt, aktiveres airbaggen og udløses ved en kollision. Registrerer systemet derimod en spinkel passager, et barn eller en person, hvis hoved eller overkrop er fejlplaceret og befinder sig i airbaggens oppustningsbane, kan det helt undertrykke passagerairbaggen. Dermed fjernes risikoen for, at oppustningens eksplosive kraft, der i de første millisekunder bevæger sig med langt over hundrede miles i timen, rammer en sårbar passager på den værst tænkelige afstand.
OPDS hører til en bredere generation af adaptive eller såkaldte smarte fastholdelsessystemer, der opstod, da myndigheder og producenter kæmpede med airbagudløste skader i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne. Andre producenter når tilsvarende mål gennem vægtbaserede klassificeringsmåtter, kapacitiv registrering eller ultralydsbaseret positionsovervågning. Det fælles for dem er skiftet fra én udladning, der skal passe til alle, til et system, der aflæser passageren og tilpasser beskyttelsen, undertiden kombineret med totrins gasgeneratorer, der varierer både udløsningskraft og timing.
I praksis har systemet nuancer, der er værd at forstå. Fordi det udleder besættelsen ud fra kontakten med ryglænet, fortæller en indikator i instrumentbrættet typisk føreren, om passagerairbaggen aktuelt er slået til eller fra, og usædvanlige siddestillinger, kraftigt overtøj eller bagage placeret på sædet kan påvirke aflæsningen. Det arbejder sammen med, ikke i stedet for, sikkerhedsselen og det øvrige sensornet, der styres af airbaggens elektroniske styreenhed. Som del af en samlet pakke, der også kan omfatte side- og gardinairbags, afspejler OPDS det princip, at et moderne fastholdelsessystem beskytter bedst, når det ved så meget som muligt om den person, det beskytter.
- Honda-system, der registrerer passagerens position og størrelse
- Styrer airbaggens udløsning for at beskytte fejlplacerede passagerer
- Kan undertrykke en airbag, der kunne skade en spinkel eller fremoverlænet passager
- Del af adaptive "smarte" fastholdelsessystemer