Returslag (rebound)

Returslag er betegnelsen for affjedringens udstrækkende fase, det øjeblik, hvor fjederen skubber et hjul tilbage nedad og væk fra bilens karrosseri. Det er den ene halvdel af det konstante op-og-ned-forløb, som enhver affjedring udfører, mens et køretøj kører hen over en ujævn vej. Når et hjul møder et bump, presses affjedringen sammen, en bevægelse kendt som indfjedring eller bump; returslaget er det modsatte slag, hvor denne sammenpresning udløses, og affjedringen strækker sig ud igen, enten fordi hjulet vender tilbage fra et bump, det netop har passeret toppen af, eller fordi det falder ned i en fordybning eller hulning i overfladen.

Fysikken bag det begynder med fjederen. En fjeder, der rammes af et bump, lagrer energi, når den presses sammen, og frigiver derefter den energi ved at skubbe sig ud igen. Overladt til sig selv ville fjederen strække sig for langt og for hurtigt, skyde over målet og svinge op og ned flere gange, før den faldt til ro, så bilen vuggede, og dækket sprang hen over vejen. Returslag er derfor ikke blot en bevægelse, men en fase, der bevidst skal kontrolleres, og at kontrollere det er en af de centrale opgaver i affjedringens konstruktion.

Denne kontrol er støddæmperens arbejde. Støddæmperen modvirker bevægelse ved at tvinge hydraulikvæske gennem små ventiler og åbninger og omdanner dermed fjederens energi til varme og dæmper svingningen. Afgørende er, at støddæmpere afstemmes til at modvirke sammenpresning og returslag i forskellig grad, fordi de to slag har forskellige krav. En velvalgt opbygning dæmper typisk returslaget hårdere end sammenpresningen, da kompressionsslaget skal lade hjulet give hurtigt efter for at optage et bump, mens returslaget skal holdes i ave for at hindre fjederen i at slynge hjulet tilbage for voldsomt.

Kvaliteten af returslagskontrollen har direkte betydning for både kørekomfort og vejgreb. Er returslaget for blødt, svæver og nikker bilen efter bump, og dækket kan kortvarigt miste fast kontakt med vejen, når det slynges nedad, hvilket reducerer grebet og forudsigeligheden. Er det for hårdt, kan hjulet ikke strække sig hurtigt nok til at følge vejen ned i en fordybning, så dækket mister kontakten på en anden måde, og kørslen bliver hård og rystende. At opretholde ensartet dækkontakt gennem returslaget er det, der holder en bil plantet og fattet over bølgende underlag.

Forståelsen af returslag tydeliggør dets forhold til den øvrige affjedring. Det er den naturlige modpart til indfjedring, og de to definerer tilsammen den samlede fjedringsvej, der er til rådighed mellem fuld sammenpresning og fuld udstrækning. På ydelses- og terrængående køretøjer giver justerbare støddæmpere ofte mulighed for at afstemme returslag og sammenpresning hver for sig, så ingeniører og entusiaster kan finindstille balancen mellem en rolig kørsel og stram karrosserikontrol. I alle tilfælde er returslag en påmindelse om, at en affjedring bedømmes lige så meget på, hvor elegant den vender tilbage, som på, hvordan den optager det første slag.