Dæktryksovervågning (TPMS)

Et dæktryksovervågningssystem, der overalt forkortes TPMS, advarer føreren, når et eller flere dæk falder væsentligt under det korrekte ringtryk. Det findes, fordi for lavt tryk både er almindeligt og lumsk: dæk mister tryk af sig selv med tiden og gennem små punkteringer, tabet er svært at se med det blotte øje, og mange førere tjekker sjældent dækkene manuelt. Selv et beskedent undertryk forringer dog både sikkerhed og effektivitet, så en automatisk advarsel udfylder et vigtigt hul i den daglige vedligeholdelse.

Der findes to grundlæggende forskellige fremgangsmåder. Direkte TPMS placerer en batteridrevet sensor inde i hvert hjul, som regel sammenbygget med ventilen, der måler det faktiske lufttryk (og ofte temperaturen) og sender målingen via radio til en modtager i bilen. Det rapporterer hvert dæks tryk individuelt og nøjagtigt, men sensorerne har en begrænset batterilevetid på nogle år og skal registreres på ny, når hjulene skiftes. Indirekte TPMS bruger slet ingen særskilte sensorer; i stedet låner det hjulhastighedsdata fra ABS-bremsesystemet og udnytter, at et dæk med for lavt tryk har en lidt mindre rullediameter og derfor drejer en anelse hurtigere end sine korrekt pumpede naboer. Det er billigere og vedligeholdelsesfrit, men mindre præcist, kan ikke angive en absolut trykværdi og skal nulstilles efter enhver pumpning eller dækskift.

Følgerne af at køre på bløde dæk forklarer, hvorfor teknologien betyder noget. For lavt tryk øger kontaktfladen og bøjer sidevæggene for meget, hvilket skaber varme, der kan føre til pludselig slidbaneadskillelse eller et dækbrud ved fart. Det forlænger bremselængden, sløver styretøjets reaktion og mindsker grebet i sving, hvilket alt sammen går ud over sikkerheden. Det fremskynder og fordeler også slidbaneslitagen ujævnt, så dækkene holder kortere, og øger rullemodstanden, hvilket målbart hæver brændstofforbruget og CO2-udledningen — et dæk, der kører langt under det foreskrevne, kan lægge flere procent til bilens brændstofregning.

Disse sikkerhedsmæssige indsatser førte til lovgivning. Efter en række dødsulykker med væltede biler knyttet til dæksvigt påbød USA TPMS på nye personbiler fra midten af 2000'erne, og EU fulgte efter med krav om systemerne på nye biltyper fra 2012 og på alle nye biler fra slutningen af 2014. Som følge heraf er advarselslampen, der viser et tværsnit af et dæk med et udråbstegn, nu et velkendt indslag på stort set ethvert moderne instrumentpanel.

Føreren bør forstå, hvad advarslen betyder og ikke betyder. Et TPMS er et sikkerhedsnet, der markerer et lavt dæk, men i de fleste systemer lyser det først, når trykket allerede er faldet et godt stykke under den anbefalede værdi, så det erstatter ikke regelmæssige manuelle tjek med en trykmåler, helst når dækkene er kolde. Koldt vejr kan udløse lampen gennem den naturlige sammentrækning af trykket, og en langsom punktering kan kræve professionel hjælp. TPMS er nært beslægtet med ABS-bremsesystemet, hvis sensorer de indirekte versioner bygger på, og med det elektroniske stabilitetsprogram, der begge afhænger af, at dækkene er korrekt pumpede for at virke efter hensigten.