1. Fem principper
Segmentrelativ, aldrig absolut
En bybil og en superbil bedømmes aldrig på samme akse. Hver bil rangeres kun mod sine ligemænd: samme karrosseritype × samme brændstoftype × samme prisklasse (kvintiler inden for karrosseri–brændstof-gruppen). Har et segment færre end 8 medlemmer, udvides det — først droppes prisklassen, derefter brændstoftypen — så ingen bil nogensinde er »bedst ud af én«.
Percentil-i-klassen-normalisering
Hvert kriterium omdannes til en percentilrang inden for segmentet (den tilgang, som anbefales i OECD–JRC Handbook on Constructing Composite Indicators). Derfor kan en score ærligt sige »top 12% i sin klasse« — tallet ER rangeringen. Percentiler er desuden immune over for ekstreme værdier i databladene.
Manglende data gættes aldrig
Mangler en bil ét kriterium (f.eks. ingen angivelse af bagagerumskapacitet), omvægtes dimensionens resterende kriterier, så de summer til 100% — hullet udfyldes ikke med et skøn. Har en hel dimension ingen data, udelades den, og totalscoren omvægtes på det, der er tilbage. En bil uden brugbare data får INGEN score — aldrig en opdigtet.
Svageste-led-loft
Lånt fra Euro NCAP og Green NCAP: en bil kan ikke nå toppen af skalaen, hvis en kernedimension ligger i bunden. Ligger Effektivitet eller Pris/ydelse-forhold under 20-percentilen i segmentet, begrænses totalscoren til 4,2. En bil med 700 hk og elendig økonomi kan alligevel ikke overhale alt andet.
Popularitet er aldrig et input
Sidevisninger, søgevolumen og mærkepopularitet vægter nul. En viral bil er ikke automatisk en god bil. Scoren beregnes udelukkende ud fra tekniske specifikationer.