Bremseassistent (BA)

Bremseassistenten er et sikkerhedssystem, der opfatter, når en bilist forsøger at foretage en nødopbremsning, og automatisk øger bremsekraften til det maksimale, så systemet kompenserer for en veldokumenteret menneskelig svaghed. Forskning gennemført under udviklingen af systemet viste, at de fleste bilister ganske vist hurtigt flytter foden over på bremsepedalen, når en fare pludselig opstår, men ikke træder hårdt nok til at udnytte bilens fulde bremseevne. Ved at registrere panikken og levere den manglende kraft forvandler bremseassistenten en tøvende opbremsning til en opbremsning med fuld kraft og afkorter ofte bremselængden med flere meter.

Systemet fungerer ved at overvåge måden, bremsepedalen betjenes på, især hvor hurtigt og hvor hårdt der trædes. Et hurtigt og kraftigt indledende tryk på pedalen tolkes som en nødsituation snarere end en almindelig opbremsning. Klassiske vakuumforstærkede udgaver bruger en magnetventil og en mere følsom membran i bremseforstærkeren til at forstærke trykket, mens moderne elektroniske og hydrauliske løsninger får bremsesystemet til at levere fuldt tryk næsten øjeblikkeligt. Afgørende er det, at dette sker, selv om bilisten letter trykket en smule, idet den fulde bremsekraft fastholdes, indtil pedalen tydeligt slippes.

For bilisten viser fordelen sig netop i de mest kritiske øjeblikke. Forskellen mellem at bremse fast og at bremse fuldt kan afgøre, om en bil standser før en forhindring eller rammer den, og ved højere hastigheder kan den markant reducere kollisionsenergien. Fordi systemet reagerer på millisekunder og fjerner behovet for, at bilisten bevidst skal afpasse kraften under stress, giver det konsekvent kortere nødopbremsninger, end en bilist opnår uden hjælp.

Bremseassistenten arbejder ikke alene, men indgår i en samlet bremsearkitektur. Den fungerer i samspil med ABS, der forhindrer hjulene i at blokere under det høje tryk, og det giver bilisten mulighed for at bevare styringen, mens der bremses på grænsen. Den overlapper også med elektronisk stabilitetskontrol og elektronisk bremsekraftfordeling, og i mange biler udgør den fundamentet, som det automatiske nødbremsesystem bygger videre på, eftersom begge er afhængige af evnen til at fremkalde fuld bremsekraft på kommando.

Systemets begrænsninger er værd at notere. Det kan kun hjælpe en opbremsning, som bilisten allerede har påbegyndt, og det yder derfor intet, hvis bilisten slet ikke bremser, hvilket er det hul, som automatisk nødbremsning er udviklet til at lukke. Effekten afhænger fortsat af dækkenes vejgreb og vejunderlaget, og systemet kan ikke trodse fysikkens love på is eller vand på vejen. Som en enkel, moden og nu næsten universel funktion er bremseassistenten dog fortsat et af de mest omkostningseffektive bidrag til sikkerheden for både kabinens passagerer og fodgængere.