Bremsekaliber

Bremsekaliberen er den del af en skivebremse, som omsætter det hydrauliske tryk til den klemmekraft, der bremser et hjul. Reelt er den en stiv metalklemme, der griber om bremseskiven og rummer bremseklodserne, en på hver side af skiven. Når der bremses, presser kaliberen klodserne mod den roterende skive, og den friktion, der opstår, omdanner køretøjets bevægelsesenergi til varme og sætter dermed farten ned. Uden kaliberen til at holde og aktivere klodserne kunne skivebremsen slet ikke fungere.

Kaliberen styres hydraulisk. Et tryk på bremsepedalen sætter bremsevæsken under tryk, og denne væske ledes gennem bremserørene ind i kaliberen, hvor den virker på et eller flere stempler. Disse stempler skubber klodserne indad mod skiven med betydelig kraft, forstærket af hydraulikken, så en moderat pedalkraft giver en kraftig klemning. Når pedalen slippes, falder trykket, og klodserne slipper deres greb, idet en tætning omkring hvert stempel hjælper med at trække det en smule tilbage, så klodserne ikke længere slæber mod skiven.

Der findes to grundtyper. En flydende kaliber har kun stempler på den ene side; når disse stempler presser den inderste klods mod skiven, får reaktionskraften hele kaliberhuset til at glide langs styrepinde, så den også trækker den yderste klods ind. Denne konstruktion er kompakt, billig og tolerant over for små variationer i opretningen, og derfor dominerer den på almindelige personbiler. En fast kaliber er derimod boltet solidt fast og bærer stempler på begge sider af skiven, så de presser klodserne ind fra hver side samtidigt.

Faste kalibre er som regel flerstempelkonstruktioner med to, fire, seks eller endnu flere stempler fordelt omkring klodsen. Når klemmekraften fordeles på flere stempler, lægges trykket mere jævnt over en større klods, varmen håndteres bedre, og resultatet er generelt en kraftigere og mere ensartet opbremsning med en fastere pedalfølelse. Derfor forbindes store flerstempelkalibre med sportslige biler i topklassen, ofte malet i klare farver bag hjulene, mens hverdagsbiler klarer sig med enklere enkeltstempelenheder.

Kalibre kræver vedligeholdelse for at forblive driftssikre. Styrepindene på flydende kalibre skal holdes rene og smurte, ellers kan kaliberen sætte sig fast og give ujævn klodsslitage, slæbende bremser og træk til den ene side. Stempeltætninger kan blive møre og lække væske, og korrosion kan få stemplerne til at sidde fast i deres boringer. Kaliberen arbejder sammen med resten af bremsesystemet, både den skive den klemmer om, som kan være ventileret eller af carbon-keramik for bedre varmeafledning, og de klodser den bærer, og som alle friktionsbremser er den i sidste ende begrænset af sin evne til at slippe af med varmen, da vedvarende overophedning fører til brake fade.