En ventileret bremseskive, undertiden kaldet en ventileret rotor, er en bremseskive opbygget som to parallelle friktionsflader adskilt af et mellemrum, der indeholder indvendige køleribber. Den findes for at løse det centrale problem ved friktionsbremsning: at omdanne bilens bevægelsesenergi til varme er let, men at slippe af med varmen hurtigt nok er svært, og en bremse, der ikke kan lede varmen bort hurtigt, vil overophedes og miste sit bid. Ved at give skiven en indvendig luftpassage øger den ventilerede konstruktion markant dens evne til at køle sig selv og tillader hårdere og mere gentaget opbremsning uden svigt.
Opbygningen er i bund og grund en hul sandwich. To ringformede bremseflader, som klodserne klemmer mod, er forbundet af et net af radiale eller buede ribber, der holder dem adskilt og danner kanaler gennem skivens midte. Når hjulet drejer, virker ribberne som vingerne i en centrifugalblæser og trækker køligere luft ind ved navet og slynger den udad gennem kanalerne og ud ved kanten. Denne vedvarende luftstrøm, kombineret med det langt større overfladeareal, den udsættes for, bortleder varme langt mere effektivt, end de bare yderflader alene kunne klare.
Den praktiske fordel er modstand mod bremsesvigt. Når en massiv skive belastes hårdt, stiger dens temperatur, indtil friktionsmaterialet eller bremsevæsken kompromitteres, og bremsekraften falder netop, når der er mest brug for den — på en lang nedkørsel eller ved gentagne hårde opbremsninger. En ventileret skive holder sin driftstemperatur lavere og mere stabil og bevarer dermed en ensartet pedalfølelse og bremselængde under samme belastning. Lavere spidstemperaturer mindsker også risikoen for, at skiven slår sig — den skævhed, der giver en pulserende pedal — og forlænger levetiden for både skive og klodser.
Fordi forbremserne udfører størstedelen af bilens bremsearbejde og tager den største del af belastningen, når vægten flytter sig fremad under opbremsning, monteres ventilerede skiver oftest på forakslen, mens mange biler beholder enklere massive skiver bagtil, hvor varmebelastningen er lettere. Sportslige og tungere køretøjer kører ofte med ventilerede skiver på alle fire hjul. Inden for familien findes yderligere forfininger: ribberne kan være lige eller buede og retningsbestemte for bedre pumpning, og fladerne kan være borede eller slidsede for at lede gasser bort og fjerne vand, selv om disse træk lige så meget er rettet mod hård kørsel og vejr i regn som mod køling.
Ventilerede skiver ligger mellem den enklere massive skive og den eksotiske kulfiber-keramiske skive i bremsehardwarens hierarki. De er tungere end en massiv skive af samme diameter og kan med deres indvendige hulrum samle korrosion eller snavs over tid, men for langt de fleste vejbiler tilbyder de den bedste balance af køling, pris og holdbarhed. De arbejder sammen med de kalibre og klodser, der klemmer dem, og deres kølekapacitet er en af de faktorer, der lader et moderne bremsesystem standse en tung bil gentagne gange fra høj fart uden at miste effekt.
- To friktionsflader med indvendige køleribber
- Ribberne blæser luft gennem skiven og leder varmen bort
- Modvirker bremsesvigt langt bedre end en massiv skive
- Bruges på de hårdere belastede forbremser i de fleste biler