Elektronisk differentialespærre (EDL)

Elektronisk differentialespærre, forkortet EDL, er en trækassisterende funktion, der tager fat om hovedsvagheden ved et almindeligt åbent differentiale: dets tilbøjelighed til at sende hele det tilgængelige drejningsmoment til netop det trækhjul, der har mindst greb. Når det ene hjul begynder at spinde nytteløst på is, mudder eller en løs rabat, lader et åbent differentiale det spinde hurtigere, mens hjulet med greb stort set intet træk modtager. EDL findes for at modvirke dette uden at tilføje noget mekanisk spærrende udstyr til akslen.

Systemet arbejder ved at låne det eksisterende ABS-udstyr. Hjulhastighedssensorer overvåger uafbrudt, hvor hurtigt hvert hjul drejer, og når styreenheden registrerer, at et trækhjul roterer markant hurtigere end sin makker og dermed har mistet greb, beordrer den ABS-hydraulikenheden til at lægge et afmålt bremsetryk på det spinnende hjul. At bremse det slingrende hjul øger den modstand, det yder, og fordi et differentiale balancerer drejningsmomentet mellem sine to udgange, tvinger dette en forholdsmæssig forøgelse af momentet hen til det hjul, der stadig har greb. Bilen trækkes således fremad af hjulet med greb i stedet for at stå fast på grund af det spinnende.

EDL'ens tiltrækning ligger i, hvor meget den opnår for hvor lidt. Den efterligner et mekanisk spærredifferentiales adfærd ved at omdirigere drejningsmoment derhen, hvor det kan bruges, men tilføjer ingen ekstra gear, koblinger eller vægt til akslen, fordi den udelukkende benytter udstyr, bilen allerede har til ABS og stabilitetskontrol. Det gør den billig at indføre og dermed nærmest universel på moderne køretøjer, især forhjulstrukne biler, der er tilbøjelige til at spinde et indvendigt hjul, når de accelererer ud fra et vejkryds.

Volkswagen har udvidet grundidéen til en svingorienteret variant, der markedsføres som XDS, og som lægger et strejf af bremsning på det indvendige forhjul gennem et sving for at skærpe indstyringen og dæmpe understyring, hvilket udvisker grænsen mellem trækhjælp og køreegenskabsforbedring. Andre producenter tilbyder tilsvarende funktioner under deres egne navne, og princippet ligger til grund for den bredere familie af automatiske bremsedifferentialesystemer.

Der er grænser værd at have i tankerne. Fordi EDL virker gennem bremserne, skaber vedvarende brug varme, så systemet er som regel tænkt til korte indgreb, der genskaber greb, snarere end til langvarig hjulspin på et fastkørt køretøj, og det trækker sig tilbage for at beskytte bremserne mod overophedning. Det kan heller ikke matche den ihærdige momentoverførsel fra et ægte spærredifferentiale under ekstreme terrænforhold. Alligevel repræsenterer EDL, set i forhold til det spærredifferentiale, det låsende differentiale og det åbne differentiale, den assisterer, et elegant elektronisk svar på et gammelkendt mekanisk problem.