Elektronisk brændstofindsprøjtning (EFI)

Elektronisk brændstofindsprøjtning, der næsten altid forkortes EFI, er det system, hvor en moderne motors brændstoftilførsel styres af elektronik frem for af mekanisk dosering. Et net af sensorer melder motorens driftstilstand til en elektronisk styreenhed, som beregner nøjagtigt, hvor meget brændstof hver cylinder har brug for, og giver elektrisk betjente indsprøjtningsdyser besked om at levere det. Resultatet er en forbrænding, der er langt mere præcis, renere og mere tilpasningsdygtig, end noget den afløste enhed kunne præstere.

Forgængeren var karburatoren, et rent mekanisk apparat, der udnyttede den indsugede lufts sug til at trække brændstof gennem kalibrerede dyser. Snedig som den var, kunne karburatoren kun tilnærme den rigtige blanding og havde svært ved at tilpasse sig skiftende temperatur, højde og belastning, hvilket gjorde den vanskelig at forene med stadig strammere krav til emission og økonomi. Fra slutningen af 1980'erne fejede EFI den til side, og i 1990'erne var karburatorer så godt som forsvundet fra nye biler.

Under drift læser styreenheden inputs som massen eller mængden af luft, der strømmer ind i motoren, gasspjældets stilling, omdrejningstal og krumtapvinkel, kølevæsketemperatur samt iltindholdet i udstødningen, som lambdasonden melder. Ud fra disse fastlægger den indsprøjtningsdysens åbningstid, ofte kaldet pulsbredden, der leverer den rette mængde brændstof, mens en separat gnistberegning fastsætter tændingstidspunktet. Afgørende er det, at iltsensoren lukker sløjfen: systemet justerer løbende brændstoftilførslen for at holde blandingen tæt på det kemisk ideelle støkiometriske forhold, hvilket holder katalysatoren effektiv og emissionerne lave. Det kan også berige blandingen ved koldstart og fuld kraft eller indkoble brændstofafbrydelse på motorbremsning for at spare brændstof.

EFI er en samlebetegnelse, der dækker flere fysiske udformninger. Tidlig spjældhusindsprøjtning brugte en enkelt dyse til alle cylindre, omtrent som en elektronisk karburator. Fler­punkts- eller portindsprøjtning gav hver cylinder sin egen dyse, der sprøjtede ind på indsugningsventilen og forbedrede både fordeling og respons. Moderne direkte indsprøjtning fører princippet videre og placerer dysen inde i forbrændingskammeret ved meget højt tryk; uanset udformningen er den styrende elektronik og sensorstrategi i bund og grund den samme.

Fordelene frem for mekanisk dosering er betydelige: lettere start i alt slags vejr, jævnere gang, bedre brændstoføkonomi, mere kraft, lavere emissioner og evnen til at selvjustere og endda selvdiagnosticere via indbygget diagnostik. Til gengæld er der øget kompleksitet og afhængighed af velfungerende sensorer og ledninger, så fejl er typisk af elektronisk art og aflæses med diagnoseudstyr frem for at justeres med en skruetrækker. EFI er i dag en grundlæggende del af stort set enhver benzindrevet forbrændingsmotor, rammen som alle øvrige forfininger af brændstoftilførslen virker inden for.