Slagvolumen

Slagvolumen er det samlede rumfang, som alle en motors stempler gennemløber, når de bevæger sig fra bunden af deres cylindre (nedre dødpunkt) til toppen (øvre dødpunkt) i løbet af én fuldstændig cyklus. Det er en af de ældste og mest sejlivede måder at beskrive en motors størrelse på, fordi det indfanger cylindrenes grundlæggende fysiske evne til at indsuge og forbrænde en luft-brændstof-blanding. Tallet angives oftest i liter i daglig tale — for eksempel en 2,0-liters motor — eller i kubikcentimeter (cc) for mindre motorer og motorcykler, hvor 1.998 cc typisk afrundes og markedsføres som 2,0 liter.

Selve beregningen er ligefrem geometri. En enkelt cylinders slagvolumen er lig med cylinderdiameterens areal (π ganget med radius i anden) ganget med slaglængden, altså den strækning stemplet bevæger sig. Ganger man dette ene-cylinder-tal med antallet af cylindre, fås det samlede slagvolumen. En 2,0-liters firecylindret motor gennemløber derfor cirka 500 cc pr. cylinder. Vigtigt er det, at slagvolumen kun tæller det rumfang, stemplerne bevæger sig gennem; det udelader det lille resterende rumfang over stemplet i øvre dødpunkt, som i stedet bruges til at beregne kompressionsforholdet.

Historisk var slagvolumen et pålideligt kortform for effekt og drejningsmoment, fordi en større cylinder for naturligt indåndende motorer, der trækker vejret ved atmosfærisk tryk, simpelthen indsugede mere luft og kunne forbrænde mere brændstof pr. slag. Større motorer ydede mere kraft, alt andet lige, og derfor forbandt entusiaster længe store tal — en 5,0-liters V8, en 3,0-liters rækkesekser — med ydeevne. Denne sammenhæng lå til grund for årtiers motorkonstruktion og holder stadig i store træk stik inden for en enkelt konstruktionsfamilie.

Turbo- og kompressorladning har svækket den sammenhæng betydeligt. En turbolader eller kompressor presser ekstra luft ind i cylindrene, så en motor med lille slagvolumen kan frembringe samme luftmasse og dermed samme kraft som en langt større. Moderne 1,5-liters turbobenzinmotorer matcher rutinemæssigt ydelsen fra ældre 2,5-liters naturligt indåndende motorer, en tendens kendt som downsizing. Slagvolumen alene er derfor ikke længere en pålidelig pejling af, hvor kraftfuld en nutidig motor er; ladetrykket og den samlede afstemning betyder lige så meget.

Slagvolumen har ikke desto mindre fortsat praktisk og regulatorisk betydning. Mange lande baserer delvis den årlige bilbeskatning, forsikringsklasser eller registreringsafgifter på motorstørrelsen, hvilket længe har skubbet købere mod mindre motorer på de markeder. Det påvirker også brændstofforbrug, emissionsklasse og den fysiske plads under motorhjelmen.

Slagvolumen forstås bedst sammen med beslægtede begreber: kompressionsforholdet beskriver, hvor hårdt den indsugede ladning presses sammen, stemplet er den bevægelige del, der definerer slagvolumenet, og forskellen mellem naturligt indåndende og ladede motorer forklarer, hvorfor to motorer med samme størrelse kan yde så forskelligt.