Fordelergearkasse

En fordelergearkasse er den gearkasselignende enhed, der sidder bag den primære gearkasse i et firehjulstrukket køretøj og fordeler motorens trækkraft mellem for- og bagaksel. Eftersom en almindelig gearkasse sender hele sin udgangskraft videre ad en enkelt kardanaksel til én aksel, kræver et køretøj, der skal trække på alle fire hjul, en ekstra enhed, der tapper kraft af og leder en anden kardanaksel hen til den modsatte aksel. Fordelergearkassen findes netop for at udføre denne deling, og i mange konstruktioner gør den langt mere end blot at fordele drejningsmomentet.

Mekanisk er fordelergearkassen boltet fast bag på eller på siden af gearkassen og henter sin indgangskraft direkte fra gearkassens udgangsaksel. Indvendigt overfører et sæt tandhjul eller en kraftig kæde, der løber over kædehjul, trækkraften til en anden udgangsaksel, der forsyner fordifferentialet, mens den oprindelige aksel fortsætter bagud. Den kædedrevne opbygning er udbredt i lettere SUV'er, fordi den er mere støjsvag og kompakt, hvorimod tandhjulsdrevne enheder foretrækkes i tunge lastbiler på grund af deres styrke. Mange enheder har desuden et planetgear, der leverer det lave gearområde, som vælges ved at skubbe en muffe eller skiftegaffel ind, så reduktionsgearet kobles til.

Funktionen med lavt gearområde er et af fordelergearkassens mest værdsatte bidrag. Ved at gange drejningsmomentet med et forhold, der typisk ligger mellem cirka 2:1 og 4:1, gør den køretøjet i stand til at krybe hen over forhindringer, klatre op ad stejle stigninger eller trække tunge læs ved lav hastighed uden at slippe koblingen eller belaste motoren. Derfor er pickupper, dedikerede terrængående køretøjer og trækkøretøjer afhængige af den, og derfor er vælgeren som regel mærket med positioner som 2H, 4H og 4L.

Fordelergearkasser adskiller sig markant alt efter drivlinjens filosofi. I et system med tilkoblelig firehjulstræk låser enheden for- og bagudgangen sammen ved samme hastighed, og derfor må sådanne køretøjer ikke køre på tør asfalt med firehjulstræk indkoblet, eftersom akslerne ikke kan optage hastighedsforskellen gennem sving, hvorved der opbygges spændinger i drivlinjen. Systemer med permanent firehjulstræk huser i stedet et centerdifferentiale eller en lamelkobling inde i enheden, så akslerne kan rotere med forskellige hastigheder, samtidig med at drejningsmomentet fordeles mellem dem.

I praksis er fordelergearkassen en robust, men vedligeholdelseskrævende komponent. Den indeholder sin egen olie, der skal skiftes med jævne mellemrum, dens skiftemekanisme kan være manuel, vakuumstyret eller helt elektronisk, og slidte kæder, lejer eller skiftegafler er typiske fejlkilder på køretøjer med høj kilometerstand. Dens funktion hænger tæt sammen med den øvrige firehjulstræksarkitektur og arbejder sammen med for- og bagdifferentialet, låsbare hjulnav og, i mere avancerede konstruktioner, centerdifferentialet og de elektroniske traktionssystemer, der tilsammen afgør, hvordan kraften til sidst når jorden.