VIN (køretøjets identifikationsnummer)

Køretøjets identifikationsnummer, universelt forkortet til VIN, er den 17 tegn lange kode, der identificerer ét bestemt køretøj og intet andet. Det er hverken en modelkode eller et partinummer: to biler bygget samme dag, i samme farve og med samme udstyr har alligevel forskellige VIN. Nummeret er standardiseret verden over gennem ISO 3779 og obligatorisk på biler produceret fra 1981 på de fleste markeder. Det er det referencepunkt, alle andre registreringer hænger på: indregistrering, forsikring, tilbagekaldelser, værkstedsbesøg, tolddokumenter og kilometeraflæsninger føres alle under det.

De 17 tegn deles i tre blokke. De tre første udgør den globale producentkode, som angiver producenten og samlelandet: en VIN, der begynder med WVW, tilhører Volkswagen i Tyskland, WBA hører til BMW og VF1 til Renault i Frankrig. Tegn fire til otte danner den beskrivende del, som koder egenskaber som karrosseriform, motorfamilie, sikkerhedssystem og serie efter et skema, hver producent fastlægger selv. Tegn ni er et kontrolciffer beregnet ud fra alle de øvrige, så en VIN, der er ændret med blot ét tegn, som regel ikke består udregningen. Tegn ti til sytten danner identifikationsdelen: position ti angiver modelåret, position elleve samlefabrikken, og de sidste seks er bilens løbenummer på båndet.

Én detalje narrer mange. Bogstaverne I, O og Q optræder aldrig i en VIN, netop fordi de alt for let forveksles med cifrene 1 og 0. Læser du en kode af en støvet plade og tror, du ser et O, er det et nul. På selve bilen er VIN stemplet eller nittet flere steder på én gang: en plade synlig gennem forrudens nederste kant i førersiden, et klistermærke i dørkarmen og en stempling direkte i karrosseriet, ofte under motorhjelmen eller under beklædningen ved et sæde. Den står også i registreringsattesten og i stigende grad i bilens elektronik.

Denne gentagelse er tilsigtet, og det er netop den, der gør VIN nyttig ved brugtbilkøb. Fordi nummeret er sammenkoblingsnøglen til hver eneste database, der nogensinde har rørt bilen, er en enkelt streng på 17 tegn nok til at samle kilometeraflæsninger fra syn og servicebesøg, registrerede skader, løbende finansiering, tyverianmeldelser og importhistorik fra forskellige lande. Det er også derfor, det betaler sig at kontrollere nummeret fysisk frem for at stole på annoncen: en VIN, der ikke stemmer mellem pladen ved forruden, dørkarmen og papirerne, eller en, hvor stemplingen ser omslået ud, peger på en bil, hvis identitet er ændret. Hvad VIN ikke kan, er at fortælle dig, hvilken stand bilen foran dig er i — den identificerer køretøjet, og historikken skal slås op ud fra den.