En automobil er et selvkørende vejkøretøj, normalt på fire hjul, bygget til at fragte et lille antal mennesker og deres ejendele under styring af en fører om bord. Ordet adskiller et sådant køretøj fra hestetrukne vogne og fra skinnebåren transport: en automobil bærer sin egen kraftkilde og styrer frit rundt på vejnettet. Det findes for at give den enkelte uafhængig mobilitet efter behov over afstande og ved hastigheder, som hverken gang eller hestekraft nogensinde kunne matche, og det er blevet den dominerende form for persontransport i størstedelen af verden.
Kernen i automobilen er foreningen af et fremdriftsanlæg, en transmission og et styrbart, affjedret chassis. I mere end et århundrede var den fremdrift næsten altid en forbrændingsmotor, der brændte benzin eller diesel og overførte kraften gennem en gearkasse til de trækkende hjul, mens føreren styrede fart og retning med pedaler og rat. Karrosseriet beskytter de kørende og forvandler sammen med affjedring, fjedre og bremser motorens rå ydelse til kontrolleret, behagelig kørsel. I stigende grad udfyldes den samme rolle af elmotorer, der trækker på batteripakker, eller af hybridløsninger, der kombinerer motor og elmotor.
Automobilens betydning ligger i, hvor gennemgribende den omformede dagliglivet. Den skar tidsomkostningen ved afstand ned, gjorde forstæder og handel uden for byerne mulige og gav folk frihed til at bo, arbejde og rejse, hvor de ville. Masseproduktionen, der blev banebrydende på det bevægelige samlebånd, gjorde det, der begyndte som luksus, til en overkommelig ejendel for almindelige husstande, og bilen blev vævet ind i pendling, fritid og transport af varer.
Dens historie dateres traditionelt til 1886, hvor Carl Benz patenterede sin Motorwagen, en trehjulet maskine drevet af en encylindret benzinmotor, der bredt regnes for den første rigtige automobil. Fra de skrøbelige tidlige maskiner udviklede formen sig hurtigt — lukket karrosseri, elstartere, synkroniserede gearkasser, sikkerhedsglas og meget senere computerstyret motorstyring, airbags og førerassistance — til nutidens forfinede og mangfoldige køretøjer, der fås som alt fra små bybiler til store sedaner og terrængående biler.
Begrebet har grænser, der er værd at bemærke. En automobil forstås som en personbil af beskeden størrelse; den udelukker de større erhvervskøretøjer som busser, rutebiler og lastbiler, der primært er bygget til at flytte mange mennesker eller tung last frem for et privat selskab af kørende. Motorcykler falder også uden for ordets sædvanlige betydning. Hensynet til udledning, trængsel og trafiksikkerhed har formet udviklingen og skubber den fortsat mod elektrificering og automatisering.
Som en paraplybetegnelse står automobil over de mange karrosseriformer og drivlinjer, der er beskrevet andetsteds — sedaner, hatchbacks, stationcars, coupéer og cabrioleter, drevet af forbrændingsmotorer, elektriske drivlinjer eller hybrider — som alle er særlige udtryk for den samme grundtanke om et selvkørende vejkøretøj til passagerer.
- Selvkørende vejkøretøj til at fragte passagerer
- Normalt fire hjul, med benzin-, hybrid- eller eldrift
- Opfundet i 1886; nu den dominerende persontransport
- Udelukker større erhvervskøretøjer som busser og lastbiler