Rækkeviddeforlænger (REx)

En rækkeviddeforlænger, oftest forkortet REx, er en lille hjælpeenhed monteret i en elbil med det ene formål at lave strøm under kørslen og dermed forlænge den afstand, bilen kan tilbagelægge, før den skal lades op. I næsten alle tilfælde har den form af en kompakt benzinmotor, ofte en lille to- eller trecylindret enhed, koblet til en generator. Dens opgave er at hindre batteriet i at blive helt tomt på en lang tur og fungerer som et elektrisk sikkerhedsnet snarere end som det primære fremdriftsmiddel.

Det afgørende kendetegn ved en rækkeviddeforlænger, og det, der adskiller den fra en plug-in-hybrid, er, at dens motor aldrig sender kraft direkte til hjulene. Bilen drives til enhver tid udelukkende af sin elmotor; motorens eneste output er strøm. Det er en serieopbygning, hvor energien strømmer fra motoren til generatoren og videre til batteri eller elmotor, aldrig gennem en mekanisk forbindelse til vejen. Fordi motoren er fritaget for selve fremdriften, kan den være lille og afstemt til at køre ved sit mest effektive omdrejningstal, hvor den kun tænder, når batteriets ladning falder under et fastsat niveau, og slukker igen, når en buffer er genoprettet.

Formålet med enheden er klart at imødegå rækkeviddeangst og samtidig bevare oplevelsen af elkørsel. På de fleste ture kører bilen lydløst på batteristrøm alene, ganske som en ren elbil, og motoren rører sig aldrig. På den lejlighedsvise længere tur, eller når ingen lader er inden for rækkevidde, holder generatoren stilfærdigt liv i batteriet og lader føreren køre videre uden bekymringen for at strande, og uden at man giver afkald på den jævne og stille elfremdrift i hverdagen. Brændstoftanken er typisk beskeden og afspejler motorens rolle som backup snarere end arbejdshest.

Konceptet havde sin storhedstid i de tidligere år af den brede elkørsel, da batteriernes rækkevidde var kort, og det offentlige ladenetværk var umodent, og en lille generator gav en billig tryghed. Efterhånden som batterikapaciteterne voksede, og rækkevidder på flere hundrede kilometer blev normale, faldt rækkeviddeforlængeren i høj grad i unåde og blev set som en komplikation, der føjede vægt og pris til for en fordel, færre førere følte behov for. På det seneste er ideen genoplivet under betegnelsen elbil med forlænget rækkevidde, eller EREV, især på markeder, hvor ladeinfrastrukturen stadig er under opbygning, eller hvor større køretøjer har gavn af en generators backup.

En rækkeviddeforlænger ligger begrebsmæssigt mellem den fuldelektriske bil, som den i daglig brug ligner meget, og plug-in-hybriden, som den adskiller sig fra ved at holde motoren helt adskilt fra hjulene. Som begge afhænger den af elmotoren til al faktisk kørsel, og dens værdi forstås bedst i forhold til bilens elektriske rækkevidde: den findes netop for at tilføje en brændstofdrevet margin ud over, hvad batteriet alene kan yde.