Luftaffjedring

Luftaffjedring er et system, der bærer bilens vægt på søjler af komprimeret luft frem for de skrue- eller bladfjedre af stål, der bruges i almindelige konstruktioner. Hver fjeder erstattes af en fleksibel bælg af gummi og tekstil, undertiden kaldet en luftfjeder eller luftbælg, der sidder mellem chassiset og hjulophænget. Ved at variere trykket inde i disse bælge kan systemet ændre bilens frihøjde og effektive fjederkarakteristik og dermed opnå egenskaber, som ingen fast stålfjeder kan matche.

Kernehardwaren består af en elektrisk kompressor, en lufttank, et net af ventiler og rør samt en styreenhed, der overvåger frihøjdesensorer ved hvert hjørne. Når styreenheden registrerer, at et hjørne er sunket — fordi der er lastet bagage eller passagerer ind, eller blot fordi karrosseriet med tiden er faldet — leder den komprimeret luft ind i den relevante bælg for at genoprette den indstillede højde; for at sænke karrosseriet lukker den luft ud igen. Fordi hvert hjørne kan styres uafhængigt, holder bilen sig selv i niveau uanset, hvordan lasten er fordelt.

Denne niveauregulering er systemets fremtrædende praktiske fordel. En bil, der trækker en tung anhænger eller har et fyldt bagagerum, ville på stålfjedre lægge sig ned bagi, ødelægge lygtejusteringen og forstyrre vejgrebet; luftaffjedring pumper blot de bageste bælge op, så bilen holder sig vandret. Mange systemer lader desuden føreren bevidst hæve karrosseriet på dårlige veje eller over bump, sænke det ved motorvejshastighed for at mindske luftmodstand og forbedre stabiliteten, og sænke det endnu mere for at lette lastning eller ind- og udstigning.

Ud over justerbarheden giver luftfjedre typisk en bemærkelsesværdigt blød og dæmpet kørsel. Den komprimerede lufts progressive natur betyder, at fjederen kan være blød ved små udsving, men blive fastere, når den presses kraftigt sammen, så den optager vejens ujævnheder, som en lineær stålfjeder ville sende videre til kabinen. Derfor er luftaffjedring almindelig i luksuslimousiner, store SUV'er og tunge erhvervskøretøjer, hvor både komfort og fleksibel last betyder noget.

Ulemperne handler i høj grad om kompleksitet og holdbarhed. Gummibælgene ældes, revner og lækker med tiden og ved påvirkning; kompressoren arbejder hårdt og kan brænde sammen, især hvis den tvinges til at køre konstant for at kompensere for en lille utæthed; og ventilblokke og sensorer føjer flere mulige fejlkilder til. Reparationer er mere omfattende og dyrere end at skifte en stålfjeder, og et defekt system kan efterlade bilen liggende lavt eller ude af stand til at regulere sig selv. Luftaffjedring kombineres ofte med adaptiv dæmpning for at forene variabel højde og stivhed, og betegnelser som adaptiv luftaffjedring og elektronisk luftaffjedring er blot markedsføringsudgaver af det samme grundprincip.