Active Yaw Control (AYC)

Active Yaw Control, forkortet AYC, er Mitsubishis torque vectoring-system, mest berømt monteret på de højtydende, rallyfødte Lancer Evolution-sedaner. Formålet er at skærpe bilens respons i sving ved aktivt at variere, hvor meget drejningsmoment der sendes til hvert af baghjulene, så bilen tilskyndes til at dreje ind i svinget, og den naturlige tendens hos en hurtig, firehjulstrukket sedan til at skubbe ud, altså understyre, modvirkes. Det var et skelsættende system, blandt de første serieanvendelser af ægte torque vectoring, og det gav Evolution en særlig adræthed, der var med til at forme bilens ry.

Navnet henviser til yaw, bilens rotation om sin lodrette akse, netop den bevægelse, der fører en bil gennem et sving. AYC styrer denne yaw bevidst. Indbygget i bagdifferentialet sidder en hydraulisk aktueret koblingsmekanisme, styret af en elektronisk enhed, der aflæser ratudslag, gas, sidekraft, yaw-hastighed og de enkelte hjuls hastigheder. Ud fra disse input kan styreenheden i realtid sende mere drejningsmoment til det ydre baghjul og mindre til det indre, eller omvendt, mens bilen tager svinget.

Virkningen af at drive det ydre baghjul hårdere end det indre er at frembringe et drejningsmoment, et yaw-moment, der hjælper med at svinge bilen ind i kurven i den retning, føreren ønsker. I praksis betyder det, at fronten trækker mere villigt ind, bilen følger den tilsigtede linje med mindre ratarbejde, og den kroniske understyring, der plager kraftige firehjulstrukne biler, mindskes mærkbart. Føreren mærker en bil, der drejer skarpt ind og kan lægge kraften ned ud af et sving uden at skylle ud.

AYC udviklede sig over flere Evolution-generationer, begyndte som et system, der primært omfordelte drejningsmoment fra side til side, og udviklede sig senere til det mere avancerede Super AYC, som brugte et planetgearsdifferentiale, der kunne overføre en større andel af kraften og virke mere beslutsomt. Det var typisk integreret med bilens øvrige chassiselektronik, herunder det aktive centerdifferentiale og de bremsebaserede stabilitets- og antispinsystemer, for at styre kraftfordelingen for til bag såvel som på tværs af bagakslen.

Trods al sin dygtighed var AYC et komplekst og specialiseret stykke hardware. Den hydrauliske aktuering og det dedikerede differentiale øgede pris, vægt og vedligeholdelseskrav, og systemet var i høj grad en prestigeegenskab snarere end noget bestemt for almindelige biler. Dets kalibrering var fint afstemt efter Evolutions rallyafledte karakter og var en del af det, der gjorde bilen særlig.

Historisk regnes AYC som en indflydelsesrig forløber for de torque vectoring-systemer, der nu er udbredte i sportsbiler, hvad enten de realiseres gennem koblingsbaserede differentialer, dobbeltkoblings-bagdriftsenheder eller selektiv bremsning. Det er nært beslægtet med det bredere begreb torque vectoring, med selve yaw-begrebet, det så direkte manipulerer, med det elektroniske stabilitetsprogram, der styrer yaw ved at bremse, og med det slipbegrænsende differentiale, hvis traktionsfordele det udvider med aktiv intelligens.