Servostyring

Servostyring er ethvert system, der bruger en ekstern kraftkilde til at hjælpe føreren med at dreje de styrede hjul og dermed reducerer den muskelkraft, der kræves ved rattet. Det blev nødvendigt, efterhånden som bilerne blev tungere og dækkene bredere, fordi friktionen mellem en stor kontaktflade og vejen — især når bilen står stille eller kører langsomt — kan kræve mere kraft ved ratkransen, end der er behageligt, eller i nogle tilfælde overkommeligt. Ved at forstærke førerens input holder servostyringen bilen let at styre uden at ty til en ekstremt langsom udveksling, der ville kræve mange rotationer af rattet.

Hjælpen er mest værdifuld netop dér, hvor styring uden hjælp er sværest: ved parkering og manøvrering ved meget lav hastighed, hvor dækkenes modstand mod vejdækket er størst. Et veldesignet system yder rigelig hjælp under disse forhold, så rattet drejer let, og reducerer derefter gradvist hjælpens niveau, efterhånden som hastigheden stiger. Denne hastighedsafhængige aftrapning er vigtig, for for megen hjælp ved fart ville få styringen til at føles let, upræcis og nervøs og dermed undergrave den stabilitet og tilbagemelding, som føreren er afhængig af for at have sikker kontrol ved høj hastighed.

To overordnede teknologier leverer denne hjælp. Den ældre metode er hydraulisk, hvor en motordrevet pumpe sætter tryk på en væske, der via en ventil koblet til styringen føres til et stempel i tandstangen, der skubber i den retning, føreren drejer. Den er effektiv og giver god fornemmelse, men den trækker løbende kraft fra motoren, selv når bilen kører ligeud, med en lille straf på brændstofforbruget, og den er afhængig af en pumpe, slanger og væske, der kræver vedligeholdelse.

Den moderne og nu dominerende metode er elektrisk servostyring, hvor en elmotor monteret på ratstammen eller tandstangen yder hjælpen efter kommando fra en elektronisk styreenhed. Fordi motoren kun trækker strøm, når der rent faktisk lægges styrekraft, er den mere effektiv og fjerner helt den hydrauliske pumpe, væske og slanger. Den gør det også muligt at afstemme hjælpens karakteristik i software og variere den med hastighed og køreprogram, og den leverer det aktuatorgrundlag, som funktioner som vognbaneassistent og selvparkering kræver.

Uanset metoden er målet det samme: at gøre bilen let at styre ved lav hastighed og samtidig bevare stabilitet og fornemmelse ved høj hastighed. Servostyring er tæt knyttet til den styremekanisme, den hjælper — oftest en tandstang — og især den elektriske form er blevet en muliggørende teknologi for den bredere vifte af førerassistance- og styresystemer, der findes i nutidens biler.