Forside/Bil-ordbog/Run-flat-dæk (nødkøredæk)
06 — Ordbog
Affjedring, bremser og dæk

Run-flat-dæk (nødkøredæk)

Et run-flat-dæk er bygget til at fungere videre efter en punktering, så man kan køre en begrænset strækning ved nedsat hastighed i stedet for at standse.

Kategori
Affjedring, bremser og dæk
Relaterede begreber
4
I ordbogen
#305 af 389
Definition

Et run-flat-dæk er konstrueret til at bære bilen videre, selv efter at det har mistet lufttrykket, så føreren kan fortsætte en kort strækning frem for at standse med det samme og skifte hjul. Formålet er todelt: dels at fjerne faren og besværet ved et hjulskift langs vejen, særligt på en nødspor på motorvejen eller i dårligt vejr, dels at gøre det muligt for bilfabrikanterne helt at undvære reservehjulet og dermed spare den vægt og bagagerumsplads, det optager. Tankegangen ændrer en pludselig punktering fra en nødsituation til noget håndterbart.

Den mest udbredte løsning er det selvbærende run-flat-dæk, som bygger på kraftigt forstærkede sidevægge. I et almindeligt dæk er sidevæggene afhængige af det indre lufttryk for at holde formen; så snart trykket forsvinder, klapper de sammen under bilens vægt, og dækket er ødelagt i løbet af få meter. Et run-flat-dæks sidevægge er opbygget med ekstra gummi og varmebestandige indlæg, der er stive nok til selv at bære bilens vægt, så dækket holder profilen, selv uden luft. Et mindre udbredt alternativ, støtteringssystemet, placerer en hård ring på selve fælgen, som det punkterede slidbane lægger sig ned på.

Fordi det punkterede dæk holdes oppe af konstruktionen og ikke af trykket, gælder der faste grænser for, hvordan det må bruges. Vejledningen tillader typisk fortsat kørsel i omkring 80 kilometer ved hastigheder op til cirka 80 kilometer i timen, hvilket er nok til at nå et værksted eller et sikkert sted, men ikke til at gennemføre en lang rejse. Overskrides disse grænser, overophedes indlæggene i sidevæggen, og der er risiko for pludseligt sammenbrud. Den forstærkede konstruktion er derfor en hjem-kommer-løsning, ikke en permanent reparation, og et run-flat-dæk, der har kørt fladt, skal som regel udskiftes.

Den primære fordel ud over sikkerheden er, at man kan undvære reservehjulet med donkraft og værktøj, hvilket sænker bilens vægt og frigør plads og samtidig fjerner behovet for at sidde på hug ved en trafikeret kørebane og montere et reservehjul. Disse fordele forklarer, hvorfor run-flat-dæk er fabriksmonteret på mange premium- og sportsbiler. Ulemperne er lige så reelle: de stivere sidevægge overfører flere ujævnheder fra vejen og giver en hårdere og til tider mere støjende køreoplevelse, og dækkene er tungere og dyrere at købe og udskifte, samtidig med at færre værksteder kan montere dem.

Et run-flat-dæk er kun sikkert, hvis føreren ved, at dækket er punkteret, for dækkets ydre adfærd giver kun lidt advarsel. Derfor er et dæktryksovervågningssystem (TPMS) reelt påkrævet sammen med run-flat-dæk, så det advarer føreren om et trykfald, der ellers ikke ville kunne mærkes gennem styringen eller kørslen. Ejere bør også være opmærksomme på, at de fleste run-flat-dæk ikke kan repareres, når de først er kørt flade, og at montering kræver udstyr og erfaring, som de stive sidevægge stiller krav om.

Nøglepunkter
  • Fungerer videre efter punktering takket være forstærkede sidevægge
  • Kør ~80 km ved ~80 km/t for at nå et værksted
  • Lader bilen undvære reservehjul og sparer vægt
  • Hårdere kørsel og dyrere; kræver TPMS til at advare om punktering
Også kendt som
runflat tirerun-flat tyrerunflatself-supporting tyre