AC-opladning

AC-opladning dækker over genopladning af en elbils batteri ved hjælp af vekselstrøm, der trækkes direkte fra lysnettet eller fra en dedikeret wallbox. Eftersom elnettet leverer strøm som vekselstrøm, mens batterier kun kan lagre og afgive jævnstrøm, skal vekselstrømmen omformes til jævnstrøm, før den kan løbe ind i battericellerne. Ved AC-opladning sker denne omformning inde i bilen, og netop det er det afgørende kendetegn, der adskiller metoden fra hurtigopladning med jævnstrøm.

Den komponent, der står for arbejdet, er den indbyggede oplader, en effektelektronisk enhed monteret i køretøjet. Den ensretter den indkommende vekselstrøm, regulerer spænding og strømstyrke og fører ren jævnstrøm videre til højspændingsbatteriet under styring af batteristyringssystemet. Det helt centrale er, at den indbyggede oplader sætter loftet for ladehastigheden: selv hvis ladepunktet kan levere mere effekt, modtager bilen kun det, dens oplader er klassificeret til. Typiske indbyggede opladere håndterer mellem 7 kW på en enfaset boliginstallation og 11 eller 22 kW, hvor der er adgang til trefaset strøm, hvor sidstnævnte er mere udbredt på det europæiske kontinent end i enfasede husstande.

Det gør AC-opladning grundlæggende langsommere end hurtigopladning med jævnstrøm, men det rolige tempo passer godt til de situationer, hvor metoden bruges. Opladning hjemme og på arbejdspladsen foregår som regel over mange timer, mens bilen holder parkeret om natten eller hen over en arbejdsdag, så der er rigeligt med tid til at fylde batteriet helt op fra en 7 kW wallbox. For de fleste ejere dækker den rutine langt størstedelen af behovet, uden at de nogensinde behøver gribe til en offentlig lynlader.

Den langsommere tilførsel giver desuden fordele for selve batteriet. Lavere ladestrømme udvikler mindre varme og belaster cellerne mere skånsomt elektrokemisk, hvilket er med til at begrænse nedslidningen på lang sigt. Opladning hjemme på AC anses derfor for at være mere skånsom for batteriets sundhed end hyppig kraftig DC-opladning, og det er markant billigere, både fordi husholdningsstrøm koster mindre end offentlig hurtigopladning, og fordi det er langt billigere at installere en wallbox end den omfattende netforbindelse og hardware, en DC-lader kræver.

I Europa sker den fysiske tilslutning næsten altid via Type 2-stikket, der fører enten enfaset eller trefaset vekselstrøm og er blevet standardstikket på både køretøj og kabel. Den samme indgang indgår ofte i et kombineret stik, der også kan tage imod jævnstrøm.

AC-opladning indgår i et bredere økosystem af beslægtede begreber: den muliggøres af den indbyggede oplader, leveres gennem Type 2-stikket, omtales i nordamerikansk terminologi ofte som Level 2-opladning og står i kontrast til DC-hurtigopladning, der springer den indbyggede oplader over og leverer jævnstrøm direkte til battericellerne.