Plejlstang

Plejlstangen er den slanke komponent, der danner bro mellem et stempel og krumtapakslen inde i en frem- og tilbagegående forbrændingsmotor. Den findes for at løse et grundlæggende geometrisk problem: stemplet bevæger sig i en lige linje op og ned i cylinderboringen, mens en motor skal levere en roterende bevægelse for at trække hjulene. Uden et middel til at omsætte den ene bevægelse til den anden kunne energien fra forbrændingen ikke udnyttes som brugbart drejningsmoment. Hver cylinder i en almindelig motor har sin egen plejlstang, så en firecylindret motor bærer fire og en V8 bærer otte.

Mekanisk har stangen tre områder. Den lille ende bærer stempelbolten, der hænger sammen med stemplet, det lange skaft eller selve bjælken bærer belastningen, og den større store ende omslutter et krumtapleje på krumtapakslen. Den store ende er delt i to halvdele og boltet sammen igen, så den kan monteres rundt om den forskudte krumtap, med en tynd glideleje-skål mellem stang og tap, forsynet med olie under tryk. Når stemplet bevæger sig nedad under arbejdsslaget, skubber stangen krumtappen til siden, og fordi tappen er forskudt fra krumtapakslens akse, omdannes det lineære tryk til et roterende kraftpar. Det samme led virker omvendt ved de øvrige slag, hvor krumtapakslens fart trækker stemplet op igen i boringen.

De belastninger, en plejlstang udsættes for, er voldsomme og skifter konstant retning. Ved hver omgang trykkes den sammen under forbrændingen og strækkes, når den bremser stemplet i toppen af slaget, og den sidstnævnte kraft stiger kraftigt med omdrejningstallet. En stang skal derfor være meget stærk og stiv ved tryk for at modstå udknækning, men samtidig så let som muligt, fordi dens masse lægger til de frem- og tilbagegående og roterende kræfter, motoren skal styre. Denne spænding mellem styrke og lethed afgør hele konstruktionen.

De fleste stænger er smedet af stål for et fremragende styrke/vægt-forhold, mens ydelses- og racermotorer ofte bruger smedet aluminium eller titanium for at skære i den frem- og tilbagegående masse, og nogle store serie-benzinmotorer anvender pulversmedede stænger eller stænger med brækket dæksel for billig og præcis fremstilling. Det karakteristiske I-profil eller H-profil giver maksimal stivhed med mindst muligt materiale.

Fordi den sidder i hjertet af motorens kraftvej, er et plejlstangsbrud blandt de mest katastrofale fejl. En knækket eller udslynget stang, der ofte skyldes for høje omdrejninger, oliemangel ved storendelejet eller hydrolås, kan slå igennem krumtaphuset, en hændelse der på engelsk kaldes at motoren "throwing a rod". En sådan skade betyder næsten altid en komplet motorrenovering eller udskiftning, og derfor er olieforsyningen til lejerne og omdrejningsgrænserne så vigtige i praksis.