Dieselpartikelfilter (DPF)

Et dieselpartikelfilter, der altid forkortes DPF, er en udstødningsefterbehandlingskomponent, der opfanger den fine sod fra dieselforbrænding, før den kan forlade udstødningsrøret. Dieselmotorer skaber uundgåeligt partikler, fordi de brænder brændstof i en heterogen, lokalt fed flamme; det er de sodede kulpartikler, der længe har været forbundet med sort røg og med skader på luftveje og hjerte-kar-system. DPF'et er den anordning, der har gjort moderne dieselbiler synligt rene ved at opfange langt størstedelen af partikelmassen.

Inde i metalbeholderen sidder en bikageformet keramisk blok, oftest af cordierit eller siliciumcarbid, formet til tusindvis af små parallelle kanaler. I den almindelige wall-flow-konstruktion er skiftevise kanaler proppet til i hver sin ende, hvilket tvinger udstødningsgassen gennem de porøse kanalvægge. Gassen slipper igennem, men sodpartiklerne er for store og aflejres på væggene, hvor de hober sig op med tiden. Dette er yderst effektivt og fjerner langt over femoghalvfems procent af partikelantallet, men den opfangede sod tilstopper efterhånden filteret og øger udstødningens modtryk, så det periodisk skal renses.

Rensningen af filteret kaldes regenerering og foregår ved at brænde det opsamlede kul af som kuldioxid. Passiv regenerering sker løbende, når udstødningstemperaturerne er høje nok, som ved hurtig motorvejskørsel, ofte med hjælp fra kvælstofdioxid, der virker som iltningsmiddel. Når sodmængden vokser sig for stor uden sådanne forhold, udløser motoren aktiv regenerering: den indsprøjter ekstra brændstof, sætter tændingen senere eller bruger en brænder længere nede i systemet for at hæve udstødningstemperaturen til omkring 550 til 600 grader celsius og bevidst brænde aflejringen af, en proces der varer adskillige minutter.

Denne afhængighed af varme er kilden til DPF'ets mest almindelige problem i hverdagen. En bil, der kun bruges til korte, kolde stop-og-kør-ture, når måske aldrig den temperatur, der kræves for at fuldføre en regenerering; filteret tilstoppes langsomt, advarselslamper tændes, og bilen kan til sidst nægte at regenerere uden en tvungen cyklus på værksted eller i værste fald et dyrt renset eller udskiftet filter. Ejere af sådanne biler får sædvanligvis rådet til at tage en længere tur med højere fart en gang imellem. Keramikken samler også uforbrændelig aske fra olietilsætningsstoffer gennem sin levetid, og derfor foreskrives dieselspecifikke motorolier med lavt askeindhold.

DPF'et, der har siddet i stort set alle dieselbiler siden Euro 5-normen i 2009 og er strammet yderligere under Euro 6, er en af flere anordninger, der arbejder sammen. Det tager sig specifikt af partikler, mens selektiv katalytisk reduktion, der doserer AdBlue, bekæmper kvælstofoxider, og en oxidationskatalysator håndterer uforbrændte kulbrinter og kulilte. Modstykket på benzinmotorer, der adresserer den stigning i partikler, som direkte indsprøjtede benzinmotorer giver, er benzinpartikelfilteret.