Kompressor

Kompressor er det varemærke, Mercedes-Benz brugte på sine kompressorbestykkede benzinmotorer, og ordet er ganske enkelt det tyske for kompressor. Det betegner en mekanisk drevet kompressor frem for nogen enestående konstruktion fra mærkets egen hånd, og det optrådte på et emblem bag på bilen for at markere modeller med overladning. Mercedes brugte navnet på tværs af en bred del af sit program fra 1990'erne ind i 2000'erne, på alt fra kompakte sedaner til sportsmodeller, og genoplivede dermed et navn, mærket havde brugt på sine kompressorbiler før Anden Verdenskrig.

Teknikken bag emblemet er kompressoren, der presser mere luft ind i motoren, end den kunne indsuge ved atmosfærisk tryk alene. Afgørende er det, at den drives mekanisk af en rem fra krumtapakslen, så den drejer i direkte forhold til motorens omdrejninger. Det er den vigtige forskel fra en turbolader, der drives af motorens egne udstødningsgasser. Fordi kompressoren er gearet til motoren, begynder den at komprimere luft, i samme øjeblik motoren drejer, og de fleste Mercedes Kompressor-enheder brugte en Roots-type eller, i visse tilfælde, en skruekompressor til formålet.

Den praktiske tiltrækningskraft ved denne løsning er respons. En remtrukket kompressor leverer ladetryk med det samme og bygger det blødt og forudsigeligt op, efterhånden som speederen trædes ned, fri for den korte tøven — kendt som turbohul — der plager en turbomotor, mens dens udstødningsdrevne turbinehjul kommer op i omdrejninger. Resultatet er kraftigt, lineært drejningsmoment fra lave omdrejninger og en villig, øjeblikkelig fornemmelse, der passede til den afslappede, forfinede karakter, Mercedes søgte. Som ved enhver overladet motor er den komprimerede luft varm, så en Kompressor-installation parres med en intercooler, der køler ladningen, genskaber dens tæthed og holder bankning fra døren.

Kompressorens svaghed er bagsiden af dens styrke. Fordi den drives direkte af motoren, bruger den en del af motorens egen effekt på at komprimere luften — et parasittab, der vokser med ladetryk og omdrejninger. En turbolader genvinder derimod energi fra udstødningsgas, der ellers ville gå til spilde, og er derfor i sig selv mere effektiv. Da producenterne kom under stigende pres for at sænke brændstofforbruget og CO2-udledningen, viste den effektivitetsforskel sig at være afgørende.

Af den grund udfasede Mercedes-Benz efterhånden Kompressor til fordel for turboladning gennem slutningen af 2000'erne og 2010'erne, og emblemet forsvandt stort set, da mærkets benzinprogram gik over til turbomotorer, der gav tilsvarende eller større ydelse med bedre økonomi. Navnet lever nu mest videre på ældre modeller og som et stykke bilsprog, en påmindelse om en tid, hvor kompressorens øjeblikkelige respons blev sat højere end turboladerens sparsommelighed, og et nyttigt modstykke til de frit indsugende motorer, der slet ikke behøver en kompressor.