NEDC

New European Driving Cycle, almindeligvis forkortet NEDC, var den laboratorietestprocedure, der i årtier blev brugt i hele Europa til at måle en bils brændstofforbrug, udledning af kuldioxid og emissioner af regulerede forurenende stoffer. Formålet var at tilvejebringe en enkelt, gentagelig norm, så hver ny model blev vurderet på samme måde, hvilket gjorde det muligt at sammenligne officielle tal og håndhæve emissionsgrænser. I mange år var NEDC-tallet i brochuren det forbrugstal, som købere forlod sig på.

Proceduren blev gennemført på en rullevej, et chassisdynamometer, i et kontrolleret laboratorium snarere end på rigtige veje. Den bestod af en gentaget bycyklus efterfulgt af en enkelt landevejsfase, og hele testen varede kun omkring tyve minutter og dækkede cirka elleve kilometer. Hastighederne var beskedne, accelerationerne nænsomme og konstant fart almindelig, med en tophastighed på blot 120 km/t, der kun blev nået kortvarigt.

Cyklussens rødder lå i 1980'erne, og det er centralt for forståelsen af dens svagheder. Den var udformet til en tid med mindre kraftfulde biler og lettere trafik, og dens rolige, idealiserede hastighedsprofil havde kun lidt at gøre med, hvordan moderne biler faktisk køres. Producenterne fik desuden lov til at udnytte talrige tolerancer og optimeringer under testen, som at tape panelsamlinger til, overpumpe dækkene, frakoble hjælpeudstyr og køre bilerne ved den mest fordelagtige tilladte vægt.

Følgen var en voksende og veldokumenteret kløft mellem de officielle tal og virkeligheden. Det oplyste brændstofforbrug var ofte optimistisk med tyve til fyrre procent, og afvigelsen blev større år for år, efterhånden som testen ikke kunne følge med bilteknologien, herunder den stigende montering af brændstofbesparende udstyr, hvis gevinst viste sig i cyklussen, men ikke altid på vejen. Det undergravede offentlighedens tillid til tallene og gjorde det vanskeligere for bilister at budgettere præcist med brændstof.

NEDC's troværdighed blev yderligere svækket af erkendelsen af, at laboratorietest alene kunne manipuleres, hvilket dieselemissionsskandalen afslørede på det groveste. Som svar herpå afløste myndighederne den. Fra 2017 til 2019 blev den mere stringente Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure, eller WLTP, indfaset til at måle forbrug og kuldioxid, understøttet af vejbaseret Real Driving Emissions-test for forurenende stoffer som NOx.

NEDC tilhører derfor nu i vid udstrækning historien, selv om tal afledt af den levede videre på visse dokumenter og i bestemte afgiftsberegninger under overgangen. Den forstås bedst som den forgænger, WLTP og RDE defineres op imod: et tidligt, velment, men i sidste ende urepræsentativt forsøg på at gøre op, hvor ren og økonomisk en bil i virkeligheden er.