Kompressor (supercharger)

En kompressor er en form for overladning, der øger motorens effekt ved at sammenpresse den luft, der strømmer ind i cylindrene, så hver forbrænding kan brænde mere brændstof af og frigive mere energi. Det, der adskiller den fra den mere udbredte turbolader, er, hvordan den drives: en kompressor er mekanisk koblet til motoren, som regel via en rem fra krumtapakslens remskive, frem for at blive drevet af udstødningsgasserne. Netop denne direkte forbindelse giver kompressoren dens kendetegn, nemlig at ladetrykket leveres i direkte forhold til omdrejningstallet og reelt uden forsinkelse.

Der findes flere mekaniske konstruktioner. Fortrængningstyper, herunder Roots-typen og den mere effektive dobbeltskrue, indfanger og skubber faste luftmængder ved hver omdrejning og opbygger kraftigt ladetryk allerede fra meget lave omdrejninger, hvilket gør dem velegnede til at levere et øjeblikkeligt, muskuløst drejningsmoment i bunden. Centrifugalkompressorer bruger derimod et løbehjul, der ligner turboladerens kompressorhjul, og opbygger som regel ladetrykket mere gradvist i takt med, at omdrejningerne stiger. I alle tilfælde ledes den sammenpressede og dermed opvarmede luft typisk gennem en intercooler, før den når cylindrene, da nedkøling øger luftens tæthed yderligere og mindsker risikoen for selvantænding.

For føreren er den store fordel responsen. Fordi kompressoren drejer rundt, så længe motoren kører, kommer ladetrykket i samme øjeblik, speederen trædes ned, og giver et lineært, forudsigeligt skub i effekten uden den korte tøven, man kender fra turboladerens opspinning. Det får kompressormotorer til at virke villige og lette at dosere, nærmest som en større naturligt indsugende motor.

Den største ulempe er virkningsgraden. At drive kompressoren bruger en del af motorens egen effekt, et parasitært tab, som ikke findes ved en turbolader, der jo genvinder ellers spildt udstødningsenergi. En kompressor er derfor som regel mere tørstig end en turbolader med tilsvarende ladetryk, og det er en af grundene til, at turboladeren er blevet dominerende i den udbredte nedskalering af motorer, hvor brændstoføkonomien vejer tungest.

Denne ulempe i virkningsgrad har efterhånden begrænset kompressoren til først og fremmest at sidde i ydelsesorienterede motorer, hvor dens øjeblikkelige respons og karakteristiske effektlevering værdsættes højere end ren økonomi, samt i specielle nicher som dragracing. Mercedes-Benz gjorde i sin tid en generation af kompressormotorer kendte under navnet Kompressor, og mærker som Jaguar og diverse amerikanske muskelbiler har gjort markant brug af teknologien. Nogle producenter har endda kombineret en kompressor for respons ved lave omdrejninger med en turbolader for effektivitet i toppen i én og samme motor i jagten på det bedste fra begge metoder. Som slægtning til turboladeren er kompressoren fortsat det tydeligste eksempel på, hvordan mekanisk drift bytter virkningsgrad for fravær af forsinkelse.