Brændstofforbrug

Brændstofforbrug beskriver, hvor meget brændstof et køretøj bruger for at tilbagelægge en bestemt strækning, og det er det enkeltstående vigtigste mål for, hvor økonomisk en bil er at have. For de fleste ejere oversættes det direkte til, hvad det koster at køre, og for samfundet hænger det sammen med CO2-udledning og energiforbrug. Fordi tallet afspejler effektiviteten af hele bilen — motor, gearkasse, aerodynamik, vægt og rullemodstand tilsammen — er det et langt mere meningsfuldt tal i den virkelige verden end nogen enkelt mekanisk specifikation.

Målet udtrykkes på to hovedmåder afhængigt af markedet. I store dele af verden, herunder Danmark, angives det i liter pr. 100 kilometer (l/100 km), hvor et lavere tal er bedre, fordi det betyder mindre brændstof forbrændt over en fast strækning. Storbritannien og USA bruger traditionelt miles per gallon (mpg), hvor et højere tal er bedre, men den britiske gallon er større end den amerikanske, så de to mpg-tal kan ikke uden videre sammenlignes. Begge konventioner beskriver det samme grundlæggende forhold mellem forbrugt brændstof og tilbagelagt strækning.

Brændstofforbruget afgøres af en kombination af faste egenskaber ved bilen og varierende kørselsforhold. En tungere bil, en større eller mindre effektiv motor, dårlig aerodynamik, underoppumpede dæk og en høj ydelsestrimning øger alle forbruget. Det samme gør måden, bilen køres på: kraftige accelerationer, høj motorvejshastighed, hyppige stop, korte ture med kold motor, tunge læs og brug af aircondition trækker tallene op. Rolig, jævn kørsel i varmt vejr giver det bedste resultat.

De officielle forbrugstal måles efter standardiserede laboratorieprøver, så forskellige modeller kan sammenlignes på lige fod. Den nuværende europæiske procedure er WLTP (Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure), som afløste den ældre og notorisk optimistiske NEDC-cyklus. WLTP-tallene er mere realistiske, men der er uundgåeligt fortsat et gab: det reelle forbrug er næsten altid højere end det certificerede, fordi hverdagskørsel sjældent svarer til de kontrollerede prøveforhold. Ejere bør behandle de officielle tal som et sammenligningsgrundlag og ikke som et løfte.

Afgørende er det, at brændstofforbruget følger udledningen af kuldioxid trofast. Forbrænding af en liter benzin eller diesel giver en fast mængde CO2 — cirka 2,3 kg for benzin og 2,6 kg for diesel — så mængden af forbrugt brændstof dikterer direkte mængden af udledt CO2. Derfor er økonomi og miljøpåvirkning uadskillelige, og derfor straffer CO2-baseret beskatning reelt de tørstige biler.

Brændstofforbrug står i centrum af en klynge beslægtede begreber. Det udtrykkes gennem enhederne liter pr. 100 km og miles per gallon, er fysisk bundet til CO2-udledningen og certificeres officielt efter WLTP-proceduren, der bestemmer, hvordan de fremtrædende tal på en bils specifikationsblad udledes.