Real Driving Emissions (RDE)

Real Driving Emissions, forkortet RDE, er en EU-test, der måler de forurenende stoffer, en bil udleder, mens den faktisk køres på offentlig vej, frem for udelukkende at bygge på tal opnået i et laboratorium. Formålet er at lukke det mangeårige og skadelige svælg mellem de rene udledninger, biler viste under de officielle laboratorietests, og de langt højere niveauer, mange producerede i daglig brug. Ved at flytte målingen ud på vejen skal RDE sikre, at en bil reelt er ren netop der, hvor folk indånder luften.

Det definerende træk ved RDE er brugen af et bærbart måleudstyr til udledninger, et såkaldt PEMS (Portable Emissions Measurement System). Det er en kompakt samling af analysatorer og en flowmåler, der monteres på køretøjet, som regel bag på, og som løbende udtager prøver af udstødningen og registrerer massen af de udledte forurenende stoffer, mens bilen køres ad en fastlagt rute. Ruten skal omfatte en repræsentativ blanding af by-, landevejs- og motorvejskørsel og dække et spænd af hastigheder, stigninger, omgivelsestemperaturer og højder, så testen afspejler realistiske forhold frem for en blid, optimeret cyklus.

RDE retter sig mod de forurenende stoffer, der i størst grad påvirker den lokale luftkvalitet, først og fremmest kvælstofoxider og partikelantal, netop de udledninger, der viste sig mest udsat for manipulation. Testen blev indført som et direkte svar på dieselgate-skandalen, hvor det blev klart, at visse køretøjer genkendte den faste laboratorieprocedure og kun dæmpede deres udledninger under de betingelser. Fordi en rute på vejen er langt sværere at forudse og snyde, gør RDE det meget vanskeligere at indsætte den slags snydestrategier.

Frem for at pålægge en helt separat grænse virker RDE ved at kræve, at udledningerne i den virkelige verden holder sig inden for en fastsat margin af laboratoriegrænsen. Denne margin, kaldet overensstemmelsesfaktoren, blev i begyndelsen sat over én for at give plads til den større variabilitet og måleusikkerhed ved vejtest, og den var tænkt til gradvist at blive strammet mod lighed. I praksis skal en bil nu yde acceptabelt både i laboratoriet og ude på vejen og ikke blot på prøvebænken.

RDE står ikke alene, men supplerer den laboratoriebaserede WLTP-procedure (Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure), der står for brændstofforbrug og måling af kuldioxid under kontrollerede forhold. Tilsammen afløste de den miskrediterede ældre fremgangsmåde bygget op om den nye europæiske kørselscyklus og parrede en mere realistisk laboratorietest med ægte verifikation ude på vejen.

Den praktiske betydning for ejere og offentligheden er betydelig. RDE har presset producenterne til at sikre, at efterbehandlingen af udstødningen forbliver effektiv på tværs af hele spændet af virkelige forhold, hvilket bidrager til renere luft i byerne og genopretter en vis tillid til, at den udledning, der loves på papiret, også afspejles i den daglige kørsel.